Rummeligt fællesskab med tydelige værdier

Af Daniel Lind, præst i Arhus Bykirke, 26. maj 2016
 

Der er vel ingen andre, der har mestret rummelighed og tydelighed så godt som Jesus. Han stråler med sit forbillede, så hans disciple kommer til at se både ubehjælpelige og fordømmende ud.


De ville gerne holde børnene udenfor og kæmpede for selv at høre til inderkredsen. Men Jesus lærer dem, at den mindste skal være den største. At den, der har fået tilgivet mest, vil elske ham mest. Og at de sidste, der er blevet inviteret med til Guds fest, kommer med i stedet for de første.

Tilgivelsens fællesskab

Det er en udfordring at åbne fællesskabet for dem, der føler sig udenfor. Måske fordi kristne fællesskaber også i dag står i skyggen af Jesus og det befriende budskab, vi skal give videre. Og det er en næsten uimodståelig fristelse at gøre det ved at slække på værdierne. For desværre har vi langt lettere ved at tillade, end at tilgive synd.

Men Jesus sagde aldrig ”pyt” til mennesker eller begyndte at bortforklare synd. Han tog dem alvorligt og tilbød dem friheden og fællesskabet og sagde: ”synd ikke mere” (Joh 5,14). Alt for ofte opstår der en bestemt kultur i et fællesskab og uskrevne regler for, at der findes synder, der kan tilgives og synder, man bare ikke gør. Men kun når vi tiltaler synden og tilbyder og praktiserer tilgivelsen i konkrete, omsorgsfulde handlinger, kan et fællesskab være rummeligt og tydeligt på samme tid.

Tydelige værdier

En fælles kristen værdi er, at troen på Jesus er den eneste vej til frelse. Men hvis vi aldrig sætter ord på tvivlen, er der mange, der ikke kan være med i fællesskabet. Selv vantroen behøver ikke være en trussel, så længe vi vender den mod Gud. Både tvivl og vantro skal udfordres af troen, så vi ærligt kan sige som den far, der kom med sin syge søn til Jesus: ”Jeg tror, hjælp min vantro.” (Mark 9,24).

Vi har brug for at tage hinanden alvorligt og hjælpe med de livsvilkår, vi hver især står i.

I det kristne fællesskab skal vi opmuntre hinanden og glæde os sammen og være taknemmelige. Glæd jer altid i Herren. Det er en værdi, der kan få mennesker, der er ramt af tristhed eller sorg, til at føle sig udenfor. Så er der brug for at sige til hinanden; at utaknemmelighed er en synd, vi mest skal passe på, når vi har det godt. Og modløshed og sorg er noget, vi skal deles om at bære i fællesskabet. Vi stjæler ikke nogens glæde ved at sørge. Vi gør glæden dybere.

Når vi taler om ægteskabet som en værdi, skal der også være plads til dem, der kæmper med brudte relationer eller lever som single. Selvom man ikke er gift, eller er blevet skilt, kan man godt kæmpe for ægteskabet som en værdifuld ordning, som Gud har givet os. Vi kan hjælpe hinanden med at tale om både gode og dårlige erfaringer. Vi har brug for at tage hinanden alvorligt og hjælpe med de livsvilkår, vi hver især står i. Og fordi vi er faldet i synd på forskellige områder, behøver vi ikke stemple hinanden på livstid. For det er retningen, der er afgørende. Ønsker vi at leve efter Guds vilje, eller er vi på vej i en anden retning?

Kunsten er at forstå uden at fordømme og tilgive uden at tillade. Derfor er der brug for at skelne mellem person og handling og hjælpe hinanden til at tage afstand fra synden og holde fast i hinanden. Som Jesus mødte kvinden, der var grebet i ægteskabsbrud: ”Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere (Joh 8,11). Synden kan få konsekvenser for mennesker. Konsekvenser som vi må leve med her på jorden. Det er vigtigt at skabe et rum, hvor det er muligt at tale om disse konsekvenser, både i relationer og fællesskaber.

Vigtige ventiler

Hvis vi ønsker et rummeligt fællesskab med tydelige værdier skal vi huske, at ord skaber, hvad de nævner. Små formuleringer kan gøre en verden til forskel for dem, der føler sig udenfor.
Som ansvarlig for et fællesskab, kan det være vigtigt at tydeliggøre, at der er plads til at have det anderledes end flertallet, når bare man er på vej i den rigtige retning. Det skal helst italesættes offentligt og tydeligt, så ingen er i tvivl om denne rummelighed. Det kunne formuleres sådan:

”Jeg vil gerne sige til jer alle sammen, at det ikke ødelægger glæden, når nogen er ked af det. Jeg ville være mere ked af, hvis I ikke kunne være her, jer som sørger”

”Uanset hvordan I har det med Gud lige for tiden, om det er let eller måske nærmest umuligt at have tillid til ham, så vil vi gerne give plads til at tale om tro på Gud”

”Jeg er godt klar over, at nogen nærmest ikke kan tåle at høre om ægteskabet. Men det ændrer ikke ved, at Jesus holdt ægteskabet højt og vil arbejde på vores lykke, uanset om vi er gift eller ej”

Ofte tror jeg, vi glemmer, at vi - fordi vi ikke er Jesus - skal gøre os fortjent til at tale ind i hinandens liv. Hvis vi følges ad i sorg og glæde, tro og tvivl, ægteskab og brudte relationer, er der mulighed for, at vi kan skabe et rummeligt fællesskab med tydelige værdier.


Kategori: Udenfor
Tags: Fællesskab, Udenfor,
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger