Strømninger i tiden

Af Sprint Aagaard Poulsen, 29. august 2016
 
Illustration
Sprint Aagaard Korsholm er undervisningskonsulent i Indre Mission

Kristne strømninger, der igennem de sidste 50 år har præget dansk kristen luthersk spiritualitet.


Den karismatiske bevægelse

Den opstod i 60’erne med det formål at inspirere kristne i alle slags kirkesamfund til fornyet fokus på Helligåndens gerning i os. Den lovsangskultur, der for mange i det bibeltro segment i dag er en vigtig del af den erfarede spiritualitet, er født i den karismatiske bevægelse.
Her kom erfarings-dimensionen for alvor ind: Jeg kan erfare Guds kærlige nærvær gennem lovsangen!

Før havde segmentet lagt (for ensidig) stor vægt på Basis C (se faktaboks). I lovsangen (og bønnen) blev der nu åbnet op for, at relationen til Gud også måtte erfares gennem følelserne. Ikke som den autoritative garanti for relationen, men som et ekstra kærtegn fra Gud.

Bevidstheden om, at hver enkelt kristen er udrustet af Helligånden til i særlig grad at udøve en eller flere tjenester i menigheden, er vundet mere og mere frem i det bibeltro segment.

Samtidig åbnede bevægelsen manges øjne for, hvad Bibelen egentlig skriver om Helligåndens udrustning til tjeneste: nådegaverne.

Bevidstheden om, at hver enkelt kristen er udrustet af Helligånden til i særlig grad at udøve en eller flere tjenester i menigheden, er vundet  mere og mere frem i det bibeltro segment for hvert årti siden 70’erne. For mange har det ført til, at ”det med Helligånden i mig” er blevet langt mere konkret (kropsligt) og dermed en vigtig kilde til udformningen af deres daglige spiritualitet.

Torontobevægelsen

I 90’erne kom denne bølge. Det karakteristiske var, at man stod op og fik forbøn med håndspålæggelse. Herved blev man ”slået i gulvet af Helligånden”, så man faldt ned på gulvet og ofte lå der i lang tid. Ofte grinede man vildt, uden selv at vide hvorfor. Mange oplevede, at en sådan ”tæppetur” helede indre psykiske og åndelige sår og gav en fornyet tillid til Gud som en kærlig far.
Her var en ”mystisk” erfaringsdimension i den kristne spiritualitet, der tiltrak mange, skønt mange også følte sig utilpas ved de mange latteranfald og folk, der løb rundt og udstødte dyrelyde og den slags. Mange steder finder man også i dag (i mere afdæmpede former) forbønsmåden og ”tæppeturen” med dens dybe indre spirituelle oplevelse.

Relancering af gamle kristne meditative spirituelle øvelser

Mens de ovenfornævnte strøm­ninger mest er kommet fra eng­elsktalende grupper vest for Danmark, er denne strømning bl.a. kommet til os via svenske forfattere, der har genoptaget dele af den mange hundrede år gamle arv fra de lutherske, katolske og ortodokse kirker.
Her møder vi en spiritualitet, der ønsker at forstærke den indre relation til Gud gennem ”stille”
indtryk, der ofte ikke så meget føles eller fysisk erfares, som de ”fornemmes”.

Formerne kan være meget fysiske, som fx en pilgrimsrejse eller det at bede med hele kroppen (knæle, ligge udstrakt på maven på gulvet, bruge armbevægelser …) eller det at se på et ikon eller nogle tændte lys. Indholdet er måske muligt at samle i begrebet ”indre rejse”, hvor man ønsker at vandre sammen med Gud og derved opnå en dybere relation til ham. ”Dybere” på mange måder, fx: En mere sikker og dermed tillidsfuld tro; en større oplevelse af kærligheden og det, at den præger mig; en dybere tryghed og ro i mit hverdagsliv.

Det nye

Meget groft og kortfattet sagt: Vores basis suppleres her med indtryk fra Gud, der mere arbejder med følelser og spirituelle erfaringer – også ved at tage hele kroppen i brug.

--

Bibeltro luthersk basis:

Kort opsummering af den bibeltro lutherske basis angående spiritualitet.
A)    Al åndelig erfaring er underordnet Bibelens beskrivelse af Helligånden og hans gerning i os. Ordet har større autoritet end erfaringerne, der altid rummer usikkerhed.
B)    Helligånden bor og virker i enhver, der er døbt og lever i troen på Jesus Kristus. Denne iboende funktion er ofte usynlig og umærkelig – bortset fra, at den konstateres ved, at troen lever i os.
C)     Vi er frie til at tro på Guds kærlighed, nærvær og nåde på grund af tilsagnene i Bibelen, uanset om vi føler noget eller ej.
D)    Vi kommer i kontakt med Gud, hver gang vi læser i Bibelen, beder, hører sand forkyndelse, går til nadver – uanset om vi oplever denne kontakt eller ej. Men naturligvis er det glædeligt og trosstyrkende, hver gang vi oplever, at Gud er os nær, bare det sker inden for de rammer, Bibelen anviser os.

--

Afgrænsning:
Jeg definerer det bibeltro segment som dem, der bestræber sig på at forstå og efterleve Bibelen og bekendelsesskrifterne på samme måde, som dem, der skrev dem. Dermed er den uigennemsigtige urskov af ny- og folkereligiøse spiritualiteter ikke med i denne artikel. Endvidere er vi naturligvis alle præget af den kultur, vi lever i. Her er voldsomt mange spirituelle strømninger, der også påvirker os, men de ligger også uden for denne artikels søgefelt.

 


Kategori: Spiritualitet
Tags: Spiritualitet
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger