Akspluk­ningen lærer os om kropskontakt

Af Maja Schurmann, 29. august 2016
 
Illustration
Maja Schurmann er Cand. Mag. i Kultur og Formidling og pt. aktuel med foredraget "Den hovedløse Jesus", der netop handler om Jesu forbillede ind i en kropslig sammenhæng.

Kropskontakt er kontakt med Gud.
Det lærer Jesus os om gennem sine eksempler.


Mindfulness og yoga

Lige nu er meditation, yoga, mindfulness og kropsterapi i stor stil eksempler på en modreaktion på vores kultur. En reaktion på den fokusering, der er på hovedet: tænkning, ræsonnement, fornuft mm.

Folk er begyndt at erkende, at det kan give bivirkninger og endda være sundhedsskadeligt, når vi mest lever i hovedet og glemmer vores krop. Det kan give stress og andre sygdomme.  Og når noget viser sig at være skidt, er det naturligt, at vi griber ud efter noget andet, der kan rette op på balancen.

Kristen modkultur

Men hvad gør vi som kristne, når mange af tendenserne i modkulturen er hentet fra buddhisme, kinesisk medicin og andre alternativer, som vi ikke kender baggrunden for?

Nogle kaster sig ud i det og håber, at Jesus vil bevare dem i det. Andre holder sig skeptisk tilbage af frygt for at blive drevet væk fra Gud. Det ser vi eksempler på gennem de mange forskellige måder, alternativer integreres eller holdes på afstand inden for kirkelige sammenhænge.

Hvad vil du lære os, Jesus?

Jeg tror, det bedste vi kan gøre, er at vende os til Jesus og spørge ”Hvad vil du lære os nu?”
Jesus kan nemlig vejlede os i alle ting. Også i, hvordan vi skal reagere på denne hovedfokuserede kultur. Han vejleder os gennem sit eksempel. Han går endda selv direkte ind i debatten om hovedkultur i mange af sine opgør med farisæerne.

Aksplukningen

Aksplukningen på en sabbat er et godt eksempel på Jesu lære. Der står i Matt. kapitel 12: ”disciplene blev sultne og begyndte at plukke aks og spise”. Disciplene er blevet sultne og handler direkte og umiddelbart på deres kropslige behov ved at finde noget at spise og spise det med det samme. Så kommer farisæerne, som er meget hovedfokuserede. De tænker rationelt og fornuftigt i forhold til skrifterne, og de påpeger, at disciplene ikke holder loven.

Gud har skabt os med en krop med behov, og det er lige så meget en del af os, som vores hoved og fornuft.

Jesus, der både har magt over hoved og krop, svarer dem på deres eget niveau. Han svarer dem gennem ræsonnement ved korrekt at henvise til flere forskellige Bibel-referencer, der gør op med farisæernes irettesættelse. Det gør han for at retfærdiggøre, at disciplene stiller deres sult helt umiddelbart.
Jesus lærer os i dette eksempel, at vores tanker og ræsonnement ikke skal afkoble os fra vores naturlige behov. Gud har skabt os med en krop med behov, og det er lige så meget en del af os, som vores hoved og fornuft.

Jesus opfylder vores menneskelige behov

Jesus lærer os nemlig, at vi ikke skal fornægte vores krop, men at de kropslige behov er en forudsætning for at være menneske. I stedet for at fornægte vores kropslige behov, fortæller Jesus os, at han vil sørge for at opfylde disse behov hundrede procent.

Jesus siger: ”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.” (Johs. kapitel 6 vers 35).
Jesus taler til os lige ind i vores kropslige behov: sult og tørst. I forvejen er det svært for os at forstå dybden af den reference, fordi vi bor i et land, hvor vi sjældent mærker voldsom sult og derfor ikke i det daglige tænker opfyldelsen af behovet sult som afgørende for vores eksistens. Hvis vi så samtidigt har afkoblet vores kontakt til kroppen og ikke specielt føler sult, men bare spiser f.eks. efter uret, så er det meget svært for os at forstå, hvor stort det er, når Jesus lover, at vi ikke skal lide sult.

Ammende vidnesbyrd

Da jeg ammede min nyfødte datter, mærkede jeg mere end nogensinde tørst. Mens jeg sad og ammede, kunne jeg føle, hvordan alt væske i kroppen drev ud af mig, og hvordan mine øjne lige så stille begyndte at få karakter af rosiner.
Jeg kunne på få minutter blive så tørstig, at jeg var ved at kaste op.

Der forstod jeg  –  ikke  kun med mit hoved, men med hele min krop – at når Jesus siger, at den, der tror på ham aldrig skal tørste, så betyder det, at jeg umuligt kan undvære Jesus.

Min kropslige reaktion på tørst blev et vidnesbyrd om, at jeg ikke kan eksistere uden Jesus.

Kropskontakt er kontakt med Gud

Pointen er, at Gud har givet os en hel krop. Både med et fornuftigt hoved og en krop med behov og følelser. Gud har også givet os Helligånden, som bor i hele vores krop.
Afskærer vi kontakt til kroppen, vil vi også misse kontakt med Helligånden og til den vejledning, som Helligånden giver os.

Min kropslige reaktion på tørst blev et vidnesbyrd om, at jeg ikke kan eksistere uden Jesus.

Djævelen bruger alle kneb til at holde os fra fællesskab med Gud – det er jo det, der gør os stærke nok til at modstå ham. Kan han få os til at afkoble vores kontakt til kroppen og stort set kun leve i fornuft og hoved, så afskærer vi selv en del af kontakten til Helligånden, og så har Djævelen større magt over os. Kropskontakt er adgang til kontakt med Gud.

Så selvom det er svært, hvilket ben man skal stå på, når en kultur skaber modkultur, så er det en anledning til endnu engang at vende sig til Jesus og lade ham lære os noget nyt. Noget nyt, som kan skabe større fællesskab med Gud og større glæde i vores liv.


Kategori: Spiritualitet
Tags: Spiritualitet
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger