Mindfulness - selvhjælp, behandling eller spirituel praksis?

Af Aida Hougaard Andersen, aut. psykolog, 20. august 2016
 
Illustration
Aida Hougaard Andersen er aut. psykolog i Agape. Aida er i øjeblikket aktuel med foredraget "Mindfulness i et kritisk lys".

Mindfulness er over os - og det er der flere gode grunde til. Vil man forholde sig også lidt kritisk til denne bølge, er der flere perspektiver, der er relevante.


MINDFULNESS – I VORES KULTUR

Kort fortalt reflekterer mindfulnessbølgen et selvtilstrækkeligt menneske. Et menneske der skal kunne klare sig som individ i et samfund med fokus på præstationer, status, magt og konkurrence.
Denne kulturs svar på, hvordan vi skal klare os er, at vi må søge ind i os selv. Dermed får vi et indre svar på de ydre problemer.

Så når ledelser rundt om i virksomheder fx sender deres medarbejdere på mindfulness-kurser i stedet for at gøre noget ved et dårligt arbejdsmiljø, kan man med rette kritisere mindfulness-bølgen for at være en individuel løsning på et komplekst socialt problem.

Optimeringskultur

Vi lever i en kultur, hvor vi bilder os selv og hinanden ind, at lykken findes ved at optimere os selv, træne, spise sundere og tilmelde os et halv-maraton. Udfordringen ved dette er, at målet hele tiden flytter sig. Vi kan altid forfølge nye standarder for vores fysiske træning og mentale lykkefølelse.

Dermed bliver øvelsen uendelig - med utilfredshed, skyldfølelse og træthed til følge. Brugt på denne måde bliver mindfulness en teknik til at kunne løbe stærkere og optimere os selv, og risikoen er altså, at det modsatte sker, fordi vi altid kan blive endnu bedre.

MINDFULNESS – SOM BEHANDLING

Mindfulness er også et moderne svar på nogle af menneskets grundlæggende behov. Behov, som især er udfordret i det samfund, vi har oparbejdet i dag, men som jo også altid vil afhænge af den opvækst, vi har haft og de omstændigheder, vi har mødt i livet.

I mindfulness er der fokus på krop/biologi og psyke. Man har fokus på vejrtrækningsøvelser og den ro, dybe vejrtrækninger kan give både i krop og sind. Samtidig opøver man også evnen til at være tilstede i nuet, frem for i fortiden eller fremtiden. Denne evne har en positiv indvirkning på psyken, da den mindsker både grublerier over fortidens fejl og bekymringer over fremtidens uvished. I stedet hjælper den mennesket til at forholde sig til det liv, der er lige nu og her.

Der er også flere undersøgelser, der peger på, at mindfulness har en positiv effekt fx på kroniske smertepatienters evne til at acceptere og leve med smerterne. (La Cour og Petersen )

Kan ikke stå alene

I forhold til en helhedsorienteret behandlingsmodel, den såkaldte bio-psyko-sociale model, orienterer mindfulness sig primært mod krop og psyke. Dette kan være problematisk, hvis mindfulness kommer til at stå som det eneste eller vigtigste behandlingstilbud.

Hvis ikke vi tager højde for det hele menneske, at vi både har en krop, psyke men også er sociale væsener, så snyder vi os selv og hinanden. Vi kommer til at stå meget alene med vores livs udfordringer, hvilket er stik imod, hvad utallige undersøgelser og erfaringer har vist: At social støtte, det at have mennesker tæt på, man kan regne med, er dét, der betyder mest, når man går igennem noget, der er svært.

Når det er sagt, kan fx vejrtrækningsøvelser og øvelser i at fokusere og være tilstede, som er grundelementer i mindfulness, være gavnlige og for nogle afgørende i behandlingsforløb af fx stress.

En sund balance

Vi kan som mennesker have levet et liv med så stort fokus på andres behov, at ens egne behov er blevet syltet i en grad, så det er blevet usundt og måske skadeligt. Der kan derfor i en periode være brug for ekstra fokus på at mærke mig selv og mine egne behov.

Målet med behandlingen bliver, at jeg optræner evnen for på sigt at finde en sundere balance mellem at tage hensyn både til andres behov og mine egne. Mindfulness kan blive en stor hjælp i sådan en psykisk træningsperiode.

Det betyder ikke, at man skal gå til det resten af livet, men måske at der er enkelte af øvelserne, som man tager med sig i dagligdagen bagefter for at vedligeholde og forebygge.

MINDFULNESS – SOM SPIRITUEL PRAKSIS

Mindfulness har rod i buddhismen og har derfor fokus på kroppen gennem meditation.
I nogle udgaver af mindfulness kombineres fokus på krop og psyke derfor med en mere spirituel tilgang, hvor man henter elementer fra det religiøse univers. Fx ved at ringe med en klokke, når øvelserne indledes og opmuntre til, at man lader meditationen blive en livsstil med daglige rutiner, som mange kristne vil kunne genkende fra bøn og andagtsliv.
En af de helt store forskelle på kristendom og mindfulness er fokus.

I mindfulness oplæres man i at hente energi, trivsel og overskud fra kilden i sit eget indre. I kristendommen lærer man at hente kærlighed, mening og værdi fra kilden Kristus, som kan tage bolig i menneskets indre, men som samtidig er noget uden for og større end os mennesker.

Kristne udgaver

Der findes udgaver af mindfulness, der har rod i kristen tænkning og meditationspraksis som fx ”Christfulness” og ”Bøn i bevægelse” (Se anden artikel i emneserien og på Areopagos.dk). Her er mange af elementerne de samme som i mindfulness med fokus på åndedræt, kroppen og det at være tilstede her og nu. Samtidig kombineres det med elementer fra den kristne tænkning og tro fx via fokus på lyset fra Gud eller kraften fra Kristus.

Kristne kan have det forskelligt, også når vi har brug for hjælp og behandling. I de kristne udgaver af mindfulness kan det i behandlingsøjemed være godt at være opmærksomhed på, at her væves tro og psyke sammen.
For nogen er det en gevinst, mens andre har større glæde af at adskille tro og behandling.


Spørgsmål til personlig overvej­else ved brug af mindfulness

  • Er det for at optimere mig selv, så jeg kan klare hverdagens pres og blive en ”bedre udgave af mig selv”?
  • Har jeg brug for mindfulnessøvelser som behandling fx i forhold til stress eller kroniske smerter?
  • Oplever jeg, at jeg selv får ansvaret for at blive rask/få det bedre?
  • Eller er mindfulness en del af helheden, som  jeg kan gøre noget ved, og så er der også fokus på de ydre omstændigheder, som måske skal ændres?
  • Hvor retter mit fokus sig hen, når jeg går til øvelserne, og passer det til mine værdier og evt. behandlingsbehov?
  • Har jeg brug for at adskille tro fra psykisk behandling eller vil det være en gevinst at kombinere det?

--

Referencer for denne artikel:

  • Ole Jacob Madsen: ”Det er innover vi må gå”, 2014, Universitetsforlaget NO
  • Cederström & Spicer: ”The wellness syndrome”, Polity Books, 2015
  • Dialogcentrets hjemmeside: ”Er du bevidst opmærksom på mindfulness…?”
  • “Effects of mindfulness meditation on chronic pain: A randomized controlled trail”. Peter la Cour og Marian C. Petersen. Pain Medicine 2015; 16: 641–652. DOI: 10.1111/pme.12605
  • Øyvind Borgsø: ”Bøn i bevægelse”, Areopagos, 2015
  • Williams, Teasdale, Segal & Kabat-Zinn: ”Bevidst nærvær- en vej ud af nedtrykthed. The mindful way”, Akademisk forlag, 2008

Du er også velkommen til at booke Aida H. Andersens foredrag om ”Mindfulness i et kritisk lys”


Kategori: Spiritualitet
Tags: Mindfulness, Spiritualitet,
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger