Smerte og lidelse

Af Heidi Frølund Pedersen, psykolog ved Smerte- og Hovedpineklinikken, Aarhus Universitetshospital, 15. oktober 2016
 
Illustration

Forestil dig en mand, der er ude at sejle på sin båd. Han har et mål i sigte, og fyrtårnet inde på land giver pejling, så han kan holde kursen. På et tidspunkt blæser det op, og det bliver frygtelig uvejr.


- Manden bliver bange, og overvældet af de høje bølger forsøger han at styre hen, hvor vejret er lidt bedre. Det går fint, men nu ser manden, at han er kommet langt fra det sted, han ønskede at komme hen. Han beslutter sig for at tage fat i roret igen og finde kursen – men med det samme nærmer uvejret sig, og det blæser op. Igen søger manden mod mildere vinde. Båden kommer længere ud af kurs og driver rundt på må og få, mens manden ser andre både sejle målrettet mod kysten.

Konsekvenserne af kampen med smerte
Et liv med smerte kan til en vis grad sammenlignes med denne historie. Fra tid til anden kommer der uvejr, som kan lægge én ned. Om det er kroniske smerter, angst, depression eller noget andet, der er smerten, uvejret, så rumsterer det i horisonten for det menneske, der bærer det med sig og bryder ind imellem stærkt igennem og får mennesker ud af kurs. Historien er en beretning om, at det smertelige kan få os til at agere på forskellig vis for at undgå det. Det er en helt naturlig reaktion. Men den fortæller også noget om lidelse.

Accept er at tillade symptomer, tanker og følelser at være tilstede, som de er, uden at skulle ændre på dem.

Lidelse er konsekvenserne, der følger af de strategier, man bruger for at holde smerten på afstand, som eksempelvis afledning, undgåelse, tage sig sammen og få kontrol. Og strategierne – ud over at være slidsomme – så fører de én væk fra det, som var ens vigtigste livsindhold og livsværdi.
At kæmpe med smerterne for at opnå fravær af ubehag føjer så meget mere lidelse til den smerte, der var der fra begyndelsen.

I mit daglige arbejde med smertepatienter, ser jeg dette igen og igen. Mennesker opgiver det, som før gav livet værdi, fordi det er for uoverkommeligt at holde fast ved og som et forsøg på at mindske ubehag. Men sagen er, at smerteniveauet ikke nødvendigvis daler af den grund – og personen kan sidde tilbage og føle sig isoleret, værdiløs og nedtrykt.

Forskel på lidelse og smerte
Der er forskel på smerte og lidelse. Smerten kan man nødvendigvis ikke fjerne eller kontrollere – ligeså lidt som man kan styre uvejret. Men lidelsen kan der arbejdes med. Derved kan smerten måske opleves som mindre invaderende.
Et skridt på vejen i arbejdet med at mindske lidelsen er accept. Ikke som resignation, hvor man giver op og lader stå til. Ikke som kamp, hvor man siger ”sådan er det” og ellers fortsætter som før.
Accept er at tillade symptomer, tanker og følelser at være tilstede, som de er, uden at skulle ændre på dem. Det kan man arbejde med i fx samtaler, meditation og mindfulness. Et andet vigtigt element er at blive bevidst om de livsværdier, som betyder mest for én, og som man ønsker ens liv skal være styret af. Som i historien ovenfor, hvor fyrtårnet er et pejlemærke, der viser kursen, så er livsværdier også hævet over omskiftelige tilstande og kan give retning på trods af uvejr.

Livsværdier afhænger ikke af, om man har en god dag, er i godt humør, rig, ung eller smuk. Man kan altid bevæge sig i retning af ens livsværdi. Det kan dog betyde, at man er nødt til at gøre det med reduceret kraft.

Værdier som pejlemærke
I praksis har det en enorm effekt at gøre den øvelse at se på konsekvenserne af alle de strategier, man anvender for at kontrollere eller undgå ”ubehagelige tilstande”.
Eksempelvis kan det være fyldt med ubehag at skulle bede om hjælp, også selvom man har daglige smerter – fordi det rammer éns selvfølelse og ulyst til at gøre sig afhængig af andre. Ved at undlade at bede om hjælp, kan konsekvenserne blive, at man bider smerten i sig og gør det selv.

Spørgsmålet er; hvilke konsekvenser vi helst vil have – og hvor det fører os hen?

Måske bevares selvfølelsen for et øjeblik. Men på længere sigt kan kontrolstrategien betyde, at man skubber mennesker fra sig, og at helbredet lider under det. Hvis man omvendt tog kontakt til sine værdier, og én af disse var gode relationer, ville det måske være muligt at overkomme barrieren af skam og negative tanker om sig selv og bede om hjælp. Ud over at vise omsorg for sig selv ved at stoppe med at presse sig selv, ville strategien potentielt kunne knytte én tættere sammen med ens relationer. Pointen er, at uanset hvilke strategier vi vælger i livet til at håndtere forskelligt ”uvejr”, så har det konsekvenser.

Spørgsmålet er; hvilke konsekvenser vi helst vil have – og hvor det fører os hen?


Litteratur:

”Slip tanketyranniet - tag fat på livet” af Steven Hayes, 2008
Ønsker du at vide mere om mindfulness, så læs artiklen om mindfulness af Aida H. Andersen


Kategori: Lidelse
Tags: Lidelse
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger