Stress og skam

Af Ole Rabjerg, 10. september 2017
 
Illustration
Ole Rabjerg er aut. psykolog i Agape

Skal skammen brydes, hjælper det at være blandt mennsker, hvor der er kultur for at sætte sunde grænser og hvor det er acceptabelt at give udtryk for begrænsninger.


Behov for anerkendelse
Vi er fra fødslen afhængige af andre mennesker for at kunne overleve. Andre mennesker spiller en afgørende rolle i ethvert menneskes liv, hvilket er noget af forklaringen på en stærk indre drivkraft til at opnå anerkendelse fra andre. Vi ønsker at tage os godt ud i andres øjne.
Skam aktiveres, når vi har en oplevelse af ikke at tage os godt ud i andres øjne, og når vi derfor tænker, at vi vil blive frastødt, afvist eller ydmyget af andre.

Større krav end ressourcer
Lise arbejder som pædagog i en børnehave. I de 20 år, hun har været ansat, er der sket en stigning på 50 % i antallet af de børn, hun skal passe i hverdagen.
Dermed er kravene væsentligt forøget, og det er svært for Lise at få ressourcerne til at slå til. Hun kan ikke nå alle opgaverne. Lise siger dog ikke fra men klemmer ballerne sammen og knokler i forsøget på at nå opgaverne. Lises kollega Hanne oplever også, at det er svært at få enderne til at hænge sammen. Men når hun kigger på Lise, så ser hun en, der knokler rigtig meget, og derfor tænker Hanne, at hun bare må arbejde videre.

Drivkraft til at yde
Den engelske professor i psykologi Paul Gilbert har i de seneste 30 år beskæftiget sig med skam, og med hvordan hjernens design påvirker, hvordan vi regulerer os selv og vore følelser i hverdagen.

Ifølge Gilbert er der tre hovedtyper af reguleringssystemer i hjernen, nemlig trusselssystemet, ressourcesøgningssystemet (kaldet drivesystemet) og
tryghedssystemet. Alle tre systemer er vigtige og spiller en afgørende rolle for os i livet.

Ifølge Gilbert er der tre hovedtyper af reguleringssystemer i hjernen, nemlig trusselssystemet, ressourcesøgningssystemet (kaldet drivesystemet) og tryghedssystemet.

Ifølge Gilbert har drivesystemet to formål, nemlig dels at motivere os til at søge og opnå ønskede ting og mål og dels at belønne os, når vi har opnået det, fx med glæde, begejstring og tilfredshed.

Drivesystemet aktiverer os og giver energi og retning fx i forhold til at tage en uddannelse, at få et arbejde, eller når vi gør os umage for at kunne beholde et arbejde eller blive forfremmet. Når drivesystemet er aktiveret, er jeg optaget af at klare ting og at tage mig godt ud i andres øjne, også selvom jeg ikke selv er opmærksom på det. Bagsiden af dette er risikoen for, at jeg ikke lykkes, risikoen for ikke at tage mig godt ud i andres øjne og dermed risikoen for at blive afvist, blive udelukket af fællesskabet eller ydmyget. Skam-mekanismerne er aktiveret og kan spille en vigtig rolle i forhold til stress.

Når Lise ikke siger fra men i stedet overpræsterer, så kan det skyldes en underliggende trussel om skam. Hvis Lise dybt inde tænker eller frygter, at hun vil blive afsløret som svag, eller at hendes kolleger og leder vil miste respekt for hende, hvis hun siger fra, så er dette en stærk forhindring i forhold til at sige fra.

Håndtering af skam
Den umiddelbare reaktion i skam er, at vi skjuler og isolerer os, og dermed øges risikoen for, at vort billede af andre idealiseres mere og mere, og at vi tænker dårligere og dårligere om os selv. Skam brydes ved at øge åbenheden, hvilket jo netop er det sværeste for den, som kæmper med skam. Der kan derfor være brug for en indsats på mange områder.
Lederen kan være med til at skabe en kultur, hvor det ikke er udtryk for svaghed at sætte grænser og sige fra. Kolleger kan være opmærksomme på at undgå at tale skammen op fx ved at tale om, hvor svagt det er at måtte sige fra eller latterliggøre en, som ikke klarede en opgave.

Skam brydes ved at øge åbenheden, hvilket jo netop er det sværeste for den, som kæmper med skam.

Både ledere og kolleger kan være opmærksomme på, om en person er ukritisk i at påtage sig opgaver eller måske signalerer, at personen ikke har ret til at sige fra.

Ifølge Gilbert kan personen også selv gøre en indsats. Lise kan bl.a. blive trænet i at være opmærksom på hvilket af de tre systemer, som er aktiveret. Hun kan lære at observere, at hendes drivesystem hele tiden er aktiveret i  forsøget på at undgå skam, og at det indeholder en selvforstærkende negativ spiral.

Som en modvægt hertil kan hun lære at aktivere tryghedssystemet.
Dette kan bl.a. ske ved, at hun træner vejrtrækningsøvelser, som kropsligt kan igangsætte beroligelse. Hun kan ligeledes arbejde med afslapningsøvelser og med fokusering på den ”ideelle hjælper” (Compassionsfigur, Chr. Schlander). Den ideelle hjælper kan enten være en konkret person, hun engang har mødt, eller en person hun forestiller sig. Denne ideelle hjælper skal være en, der er anerkendende og ikkedømmende, en der på en varm måde vil beskytte hende og drage omsorg for hende, og en med gode grænser. Ved at Lise har den ideelle hjælper på sinde, aktiveres hendes tryghedssystem. Det kan hjælpe Lise til at åbne op til andre mennesker og opleve deres accept og anerkendelse, også selvom hun viser sine begrænsninger.


Litteraturhenvisninger:
Christine Schlander. Compassionsfokuseret terapi, Akademisk Forlag, 2015
Paul Gilbert: The origins and nature of compassion focused therapy, Br. Jour of Clinical Psych 2014, 53, 6-41


Kategori: Skam
Tags: Skam, Stress,
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger