Konkret skyld og konkret tilgivelse

Af Henning Maagaard // Interview med Flemming Baatz Kristensen, sognepræst ved Skt.Pauls Kirke i Aarhus., 23. januar 2011
 
Illustration

Flemming Baatz brænder hurtigt varm, da jeg besøger ham for at tale om skyld, tilgivelse og skriftemål. Efterspørgslen har været stigende, siden sognepræst Flemming Baatz Kristensen for tyve år siden selv fandt befrielse ved at komme til skrifte. Regelmæssigt.


På spørgsmålet om hvorvidt skyld overhovedet er et tema i moderne bymenneskers liv siger Flemming Baatz:
- Ja det fylder i mange menneskers liv. Det står centralt, især for kristne, men også for andre. Skyld viser sig ved, at folk opsøger mig og fortæller om deres oplevelse af ikke at være dygtig nok, og at de ikke har succes nok og ikke slår til. Man lever ikke op til standarden, og herfra kan der være grund nok til, at man føler sig skyldig.
- I en kristen kontekst opleves skylden som konkrete synder mod Guds kærlighed eller Guds majestæt, og at man svigter i forhold til at leve kristenlivet. Det fører til skamfuldhed og skaber skyldbilledet. Jeg møder det i
sjælesorgen og i samtaler med folk. Ofte begynder det med, at livet ikke lykkes, det være sig kæresteforhold, ægteskab eller andre ting. Og mennesket sidder så dér med skam- og skyldbilledet.

Mislykket men ikke skyldig

Flemming Baatz fortæller om mødet med mennesker, der føler falsk skyld:
- En sjælesørger skal være skarp på, hvad det dækker over, når en person har en følelse af urenhed og at være forkert på den. Mange mennesker føler sig skyldige, men er det ikke. Jeg sondrer mellem falsk skyldfølelse og ægte sand skyldfølelse. Faktisk kan alt det med skriftemål, nadver og Jesu død på korset prelle af på nogle som vand på en gås. Det virker ikke.

Hvilke muligheder har en skriftefader så for at hjælpe et menneske med falsk skyldfølelse?
Flemming siger:
- I den terapeutiske del af sjælesorgen er opgaven at lære en person at skelne mellem skammen fra den falske skyldfølelse og så ægte skyld. Det kan være endog meget svært for en person med misbrugs-oplevelser at opdage og fange forskellen på falsk skyld og ægte skyld.
- En fremgangsmåde kan være, at vedkommende fortæller hele sin historie - uden pres og med god tid, hvor sjælesørgeren først og fremmest lytter. Sårene kommer ofte til udtryk dér i fortællingen, hvor der er udsving som tavshed, ophold, tårer eller andet. Når det så går op for personen, hvordan tingene hænger sammen, kan vedkommende opleve en frihed og en heling. Derved kan
der skabes en god selvværdsfølelse og en sand værdi ved det at være skabt af Gud. Den nye selvværdsfølelse er der ofte ikke hele tiden, men kommer og går, som skyer kan komme og forsvinde igen. Men denne person kan nu meget bedre tilegne sig et sundt selvbillede.
- Jeg kan sagtens finde på at henvise mennesker til at gå til en psykolog eller i terapi. For der har de nogle redskaber, som jeg ikke har. Og som jeg ikke kan bruge.
Dér kan man lære at se, hvordan tingene hænger sammen i ens liv.

Ægte skyldfølelse

Flemming Baatz:
- Den ægte skyldfølelse kan komme frem, hvis den er der, når den falske skyld er afdækket. Det kan være skyld for, at man ikke gjorde noget, hvor man kunne. At man i lang tid ikke tog ansvar. Det, man har gjort mod en bestemt person eller flere og ikke kan gøre om. Når et menneske ser, at det har krænket andre mennesker eller Gud og hans majestæt. Det er ægte skyld. Her er det vigtigt at blive genoprettet med Gud, i Gud, så man kan ånde frit i syndernes forladelse. Den ægte skyldfølelse kan have skadevirkninger gennem et helt liv. Det er ikke nok at sige: jeg føler mig så uren; jeg er så stor en synder. Det må konkretiseres. Kun i det konkrete er den ægte skyld, og kun i det konkrete bliver tilgivelsen befriende og ægte. Kun i det konkrete kan der begyndes på at drøfte, hvordan det kan takles.

Om, hvad folk så gør med den konkrete skyld, siger Flemming:
- Nogle mennesker kommer til skrifte med det samme. Andre venter.
Det er folk, som kæmper, der kan gå til skriftemål og finde liv. De oplever at miste frimodighed, og går med skyld og skam. Her er skriftemålet en guldgrube. Det er ikke alle, der behøver at komme regelmæssigt til skrifte.
Nogle lever ærligt og ligefremt og snyder ikke på vægten (og dermed sig selv). Alle kan få hjælp ved at komme til skrifte.

Flemming betoner og gentager for at understrege:
- Man må komme med det samme 117 gange over for Gud. Vi må komme til Gud, hver gang vi svigter. Også når vi er i gang med at tage ansvar og takle skylden.
Der kan tales med præsten alias skriftefaderen om, hvad kan der gøres ved det. Hvordan kan vi over tid vinde over det? Og selvom man da synes at tabe igen og igen, så er det på den igen, til skriftestolen og få tilgivelse og nyt liv igen.
Et menneske får taklet sine skygger, og tilegner sig i sammenhæng hermed tilgivelsens befriende ord. Evangeliet bliver befriende og giver mening. Og det er vigtigt samtidig også at kunne leve med det, man har gjort mod en anden uden at fordømme sig selv hele tiden. Hos den person kan der skabes en god ydmyghed ved at tage hånd om sine handlinger. For vedkommende må leve
med den skadevirkning det og det har gjort i en eller flere bestemte personers liv. Det skaber ydmyghed. Et sådant menneske bliver ofte opsat på at læge ting i andres liv; og om muligt i den eller de bestemte personers liv, man har forbrudt sig mod.

Skriftestolen i Århus

Flemming fortæller om opstarten:
- Fra 2005 gik jeg offentligt ud med indbydelsen om at komme til skrifte, og nu sidder jeg 2 timer en fredag om måneden i Skt. Pauls Kirken, hvor folk kan komme ind fra gaden uden aftale på forhånd. Ved siden af dette er jeg blevet kontaktet af mange folk og kristne fra hele Århus, som be´r om, og hvor vi laver aftale om at komme til skrifte.
Og det er stærkt, stærkt at opleve og se mennesker tage deres liv på sig ved at møde op til en samtale og komme til skrifte. De giver udtryk for det, der er forkert og skævt i deres liv, og prøver at takle det og tale om det - bearbejde
det. Til sidst lægges det konkret frem for Gud, det, der skal bekendes, og der bedes om tilgivelse. Præsten aktualiserer tilgivelsen over for den pågældende person med håndspålæggelse. Håndspålæggelsen på den skriftendes
hoved aktualiserer tilgivelsen fra Gud, samtidig med at præsten tilsiger syndernes forladelse.


Kategori: Skyld og tilgivelse
Tags: Frihed, Tilgivelse,
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger