Hvorfor har du ingen far?

Af Elin Høyer Hansen, diakon og souschef på børne- og ungecentret Toften i Herning, 28. april 2013
 
Illustration

- spørger pigen på 4 år. Vi voksne rundt om bordet ved, at hun mener mand og ikke far. Jeg fornemmer forældrenes lidt flakkende blikke - det spørgsmål skal hun måske helst ikke stille en 43-årig kvinde. Men børn stiller nu en gang de spørgsmål, som vi voksne nogen gange finder grænseoverskridende. Ikke fordi børn er frække eller flabede, men fordi de er undersøgende på livets sammenhæng.

"Hvorfor-spørgsmålene" er en del af vores liv - det kan gælde vores livssituation, sygdom, arbejdsløshed - eller små dagligdagsnære forhold. Det er spørgsmål, som vi ikke nødvendigvis får svar på. Jeg tror og ved - bl.a. fordi jeg kan læse det i Bibelen, jeg har hørt det mange gange, og jeg kan også mærke længslen i mig selv - at Gud har skabt og givet os et liv, hvor vi må leve i tosomhed, men nogen gange sker det ikke....

Så jeg har stillet og stiller fortsat ind imellem den 4-åriges spørgsmål. Og når jeg fortsat stiller det, så betyder det også, at jeg ikke har fundet svaret. Jeg kan komme med gisninger - en gang imellem forklaringer - og kan også hører andres forklaringer, men dybest set, så har jeg ikke svaret eller forstået Guds hensigt med, at nogen af os lever alene.

Et liv med muligheder

Men uanset hvordan min livssituation er lige nu, så tror og ved jeg også, at Gud har givet og giver mig masser af muligheder for et liv med indhold - glæder, oplevelser og frihed, hvor det er min udfordring, at jeg forsøger at holde mest mulig fokus på det, jeg har og får.

Livet udenfor en kernefamilie betyder, at tiden i langt større grad er min egen - og jeg kan gøre en del af det, jeg har lyst til at prioritere. Jeg kan vælge at satse på en civil karriere - tage kurser, efteruddannelse og læse i min fritid. Eller jeg kan engagere mig i det frivillige arbejde (her bliver ingen arbejdsløse), og det giver mig samvær med andre - og også med- og modspil.
Jeg kan også tilrettelægge min hverdag, som det passer mig - spise kl. 17 eller kl. 20 - rugbrød eller bøf - jeg kan sove, læse, dyrke motion, shoppe, gøre rent - alt afhængig af tid, lyst og energi.

Bolig, bil - rejser - ja, jeg bestemmer selv, hvordan disse forhold prioriteres, dog er min daglige indtægt med til at sætte en form for ramme omkring disse muligheder, idet der også kun er mig til at betale husleje, benzin, forsikringer m.m.

Selvom jeg lever et liv udenfor kernefamilien, så betyder et familiært fællesskab for mig rigtig meget, så også den del kan prioriteres, og jeg oplever også, at det giver helt unikke oplevelser og glæder at få lov at være helt og fuldt moster og faster, og samtidig er jeg forskånet for de bekymringer som unægtelig følger med et forældreskab.
Sidst men ikke mindst vil jeg nævne, at samværet med venner, som jeg kan dele liv med, er af stor betydning. Alder og livssituation er ikke afgørende for mig - jeg oplever en stor berigelse ved at kende og være sammen med mennesker, som både lever som jeg selv, men bestemt også kernefamilier, som har deres muligheder og udfordringer.

Udfordringer og de indre dialoger

Men hvad skal jeg vælge?? Flex-lån eller fastforrentet lån? Jeg har fået fin rådgivning - men valget er mit. Folkekirke eller frimenighed? Flere venner vælger frimenighed - vil
jeg føle mig ensom i folkekirken?? Stuen trænger til at blive malet, og hvad med gulvtæppet? Skal det renses - skal møblerne flyttes rundt - og hvem skal jeg spørge om at hjælpe denne gang?? Hjemmeaftner og weekender kan være en nydelse - men det er ikke kun ro, jeg er omgivet af, det er stilhed. - Hvem skal jeg kontakte?? Jul er børnenes og familiens fest, men hvor og med hvem skal jeg fejre den? Dette er blot enkelte eksempler på de indre dialoger, jeg tager med mig selv en gang imellem - og en del af dem skal også føre til beslutninger og ikke mindst initiativ fra mig - ellers sker der ikke noget.

Skabt til et liv i relationer

Vi er som mennesker skabt med et grundlæggende behov for at vise og få kærlighed, omsorg, anerkendelse og oplevelsen af at være elsket - et behov som er tilstede uanset alder og vores livssituation. For mig er det en udfordring i forhold til livet udenfor en kernefamilie - både at få lov at vise og tildele min kærlighed til andre, men også at se og mærke andres kærlighed til mig, fordi den ikke automatisk er en del af mit hverdagsliv.
Heldigvis får jeg lov at opleve, at disse behov og ønsker kan og bliver tilgodeset i andre relationer end kernefamiliens. Derfor er det også muligt at leve et liv alene med både indhold og mening.


Kategori: At stå udenfor en kernefamilie
Tags: Kernefamilie, Singleliv, Udenfor,
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger