Børneforældres frihed eller mangel på samme

Af Jette Bak Pedersen, psykolog, 5. april 2012
 
Illustration

Den personlige frihed begrænses, idet man får børn. Det er ikke kun det, at der er flere at tage hensyn til, som medfører begrænsningerne i den personlige frihed, for børn har nemlig brug for en anden slags opmærksomhed og omsorg end partneren har.


De første mange år kan børnene ikke passe sig selv, og mor og far bliver derfor nødt til at medtænke dem i alt, hvad de foretager sig og planlægger. Uanset hvor struktureret man er, kommer man ikke uden om, at børn tager noget af den tid og den frihed, man tidligere frit kunne råde over. Børn kan få betydning for alt lige fra, hvad der serveres til aftensmad, til job- og karrierevalg.

For at nå det hele er mange børnefamilier gode til at planlægge. Hvem gør hvad og hvornår? Men planer og den faktiske virkelighed går langt fra altid op i en højere enhed. Det er for eksempel vanskeligt at planlægge præcist, hvornår spædbørn skal spise, sove og skiftes. Som forældre kan vi have en mening om det, men i sidste ende er det barnet, der bestemmer. Børn i alle aldre bliver også syge i kortere eller længere perioder, hvilket binder mor eller far til hjemmet på dage, hvor man egentlig havde andre planer.

Den første tid føles begrænsningerne måske ikke helt så meget. Det er nyt og spændende at være forældre, og alle viser interesse for barnet. Men når den første tid er gået, nyhedens interesse har lagt sig, og det atter er blevet hverdag, vil begrænsningerne af og til opleves som irriterende og måske ligefrem frustrerende, uanset hvor højt vi elsker vores børn. Børn i forskellige aldre giver forskellige begrænsninger og udfordringer. De helt små børn kan ikke være alene, hvilket medfører en meget håndgribelig begrænsning af min frihed til blot at gøre, hvad der passer mig uden tanke på andre. Når børnene bliver ældre, kan de bedre være alene, og vi behøver ikke altid at have dem med eller tænke på at få arrangeret pasning. Dette giver os noget af friheden tilbage, men i takt med, at børnene bliver ældre, sker der også det, at deres sengetid ændres, så vi ikke længere har aftnerne for os selv. Noget af den genvundne frihed sættes altså til igen på andre områder.

Hvad med parforholdet

De begrænsninger, som børn i familien medfører, er på en måde et menneskeligt grundvilkår, som vi bliver nødt til at acceptere og til en vis grad indordne os under, hvis vi ønsker at opleve den glæde, der er forbundet med at få børn og være en del af det forpligtende og berigende fællesskab i en familie. Allerede idet man træder ind i et parforhold, mister man lidt af sin personlige frihed. Man har valgt partneren til, og dermed har man valgt noget andet fra. I et eller andet omfang skal man vise hensyn og give afkald på noget af sin frihed til udelukkende selv at bestemme over sin tid, sine penge osv, hvis forholdet skal holde.

Måske er ovennævnte begrænsninger i den personlige frihed medvirkende til, at den ægteskabelige lykkefølelse falder, når der kommer børn i forholdet? Dette har forskning nemlig vist, og uanset hvor ønskede vores børn er, ser det i hvert fald ud til, at børn belaster forældrenes indbyrdes forhold. Forskningen har også vist, at stress som følge af børnepasning og -opdragelse er en hyppigt medvirkende årsag til skilsmisse.

Ligeledes ser det ud til, at forekomsten af utroskab er højest i en periode fra fem til femten år efter ægteskabets indgåelse, hvilket svarer til nogenlunde den periode af ægteskabet, som typisk også er præget af familieforøgelser, bleskift med mere - kort sagt en periode, der er præget af begrænsninger i den personlige frihed. Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på og åbne omkring de begrænsninger og belastninger, børn medfører, så vi bedre kan håndtere dem og dermed mindske risikoen for, at familien går i opløsning.

Selvom man er en børnefamilie er det naturligvis ikke sådan, at det altid er børnene, der skal sætte dagsordenen i familien. De voksnes behov skal ikke altid tilsidesættes for at tilgodese børnenes umiddelbare behov. Børn tager ikke skade af ind i mellem at blive mødt med et nej og begrænsninger - tværtimod. Det er derimod vigtigt, at man får lagt tingene sådan til rette, at der fortsat bliver tid og frihed til at være den, du er, når du ikke er ægtefælle eller forælder. Det vil også være med til at give fornyet energi og gejst til hverdagens udfordringer, som der altid er rigelig af i en børnefamilie. Derfor er det vigtigt at skabe oaser i dagligdagen, hvor vi bibeholder vores frihed til at dyrke egne interesser, se venner/veninder og den slags. På den måde kan vi også være gode rollemodeller for vores børn. Vi viser dem, at det er ok at bruge tid på sig selv og tage vare på sig selv og egne behov, og ved valg af aktiviteter viser vi dem noget om, hvad vi mener er vigtigt at bruge tid på her i livet. Det, vi bruger vores tid på, afspejler nemlig det, som har værdi for os. Så forhåbentlig oplever vores børn også, at vi bruger tid på vores ægtefælle, familieoplevelser og ikke mindst børnene selv.

Vær ærlige omkring den manglende frihed

Følelsesmæssig åbenhed er godt for trivslen generelt, og blandt andet derfor er det godt at være ærlig og sætte ord på den manglende frihed. Åbenhed giver bedre muligheder for at håndtere problemerne. Er man ikke bevidst om, at det er manglende frihed, der nager, vil man måske bare opleve en mere diffus utilfredshed, som vil være sværere at håndtere. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ned med sin partner og taler åbent om, hvordan man har det med de begrænsninger i den personlige frihed, som børnene har medført, og sammen drøfter, hvordan man vil håndtere begrænsningerne. Måske lever virkeligheden ikke helt op til de forventninger, man havde til det at være en børnefamilie. Forventninger vil nemlig ofte være præget af alt det gode, man har observeret hos andre og set på film og i tv, og dermed kommer man let til at stræbe efter uopnåelige idealer, som er uden hold i virkeligheden. Det gælder således om, at idealerne forankres til virkeligheden, og forventningerne til familielivet bliver realistiske. Under alle omstændigheder er dialog mellem mor og far - om blandt andet muligheder og begrænsninger - noget helt centralt, hvis alle i familien skal trives.

Frihed og forpligtethed

De begrænsninger i frihed og tid, som børn medfører, kan også føre noget positivt med sig. For eksempel kan begrænsningerne betyde, at man bliver mere reflekteret over, hvad man vælger at bruge sin tid og frihed til. Har man oceaner af tid og frihed, er man ofte ikke så kritisk med, hvad tiden bruges til. Børnenes indgriben i den personlige frihed kan således være medvirkende til, at vi som forældre bliver mere skarpe på, hvad der har værdi for os - både som par og som enkeltpersoner. Værdifuld tid må løskøbes med tid, der ikke er så værdifuld, så prioritering er vigtigt.

I perioder, hvor begrænsningerne føles ekstra begrænsende, kan det være godt at tænke på, hvad vi ville gå glip af, hvis vi ikke have familien. Det er generelt vigtigt for mennesker at være en del af et fællesskab, og familien er et helt unikt og forpligtende fællesskab, som kan give os en grundlæggende tryghed, som de færreste andre fællesskaber kan. Kun ved helhjertet at forpligte os og engagere os i familielivet - og altså også acceptere de begrænsninger, der følger med - får vi det fulde udbytte.

For ikke at fortabe sig i begrænsningerne kan det være godt at vende det hele lidt på hovedet og i stedet fokusere på, hvilke muligheder det giver at have børn i lige netop den alder, som de har nu. Måske kan det, at fokusere på muligheder, også give inspiration til, hvordan begrænsningerne bedst håndteres i lige netop jeres familie.

Man kan også med fordel tale sammen og dagdrømme om, hvordan det bliver i fremtiden, når friheden gradvist genvindes. Hvilke fælles og individuelle drømme og oplevelser venter, når børnene en dag flytter hjemmefra, og vi pludselig står tilbage med hinanden og vores frihed? Vi skal naturligvis ikke leve i vores fremtidsdrømme, men de kan være med til at minde os om, at de begrænsninger, der måske præger vores liv her og nu, ikke er permanente. De kan således også være med til at sikre, at vi ikke sætter alt andet i livet på stand by på grund af børnene, så der stort set ikke er noget indhold tilbage i vores liv, den dag børnene bliver store og flytter hjemmefra.

Frihed til at være

Skal "projekt familie" blive en virkelig succes, er det ikke nok at have fokus på familien som en enhed. Det er vigtigt samtidigt også at have fokus på de enkelte individer, som familien består af. Det betyder, at lige så vigtigt, det er at have familietid, er det at have voksentid - både som par og som enkeltpersoner. Trivsel hos mor og far, vil også indirekte være med til at skabe trivsel hos børnene. Omvendt vil for ensidigt fokus på mor og fars frihed og behov resultere i børn, der ikke trives, så mor og far heller ikke kan trives. Frihed for mor og far behøver således ikke at stå i modsætningsforhold til familiens og børnenes bedste, men kunsten er at finde og affinde sig med den rette balance mellem frihed og familie.
Lykke kræver en vis mængde frihed og valgmuligheder, men man bliver ikke lykkeligere af at have ubegrænset frihed og ubegrænsede valgmuligheder. Så med den frihed og de valgmuligheder, som den gennemsnitlige dansker har i sit liv, burde det være muligt at være lykkelig, selv med de begrænsninger børn indebærer.


Kategori: Frihed kontra fællesskab
Tags: Børn, Forældre, Frihed, Kernefamilie,
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger