Sex - Guds gode gave i ægteskabet

Af Carsten Hjorth Pedersen, daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut, 10. juni 2014
 
Illustration

Gud har i Bibelen ikke givet en detaljeret etisk opskrift på sex i ægteskabet. Men han sætter nogle vigtige bøjer i sejlrenden, som vi skal sejle efter. Lad os derfor se på seks af disse bøjer.


Gud skabte to køn
Det fundamentale for seksuallivet er, at Gud skabte to køn. Ikke et, ikke tre, men to. "Køn" hedder som bekendt "sex" på engelsk. Selve grundstenen i menneskets seksuelle identitet er det forhold, at vi er skabt som mand eller kvinde. Derfor er seksualitet god og gudvillet, hvilket kan erfares - selv i en falden verden.
 
Vi er altid seksuelle væsner, men samlejet hører ægteskabet til
Vores seksuelle identitet kan derfor ikke isoleres til en bestemt fase af livet.
Der findes ikke kønsløse møder mellem mennesker.
Gud har altså villet, at det seksuelle spil mellem mand og kvinde skal være til stede i alle livets forhold. Det giver os nogle etiske udfordringer med at respektere hinandens seksuelle grænser, hvilket både har med det verbale sprog og kropssproget at gøre. Gud har imidlertid også villet, at selve den seksuelle akt - og alt det, der hører til den af intimitet, forspil og efterspil - hører ægteskabet til. Sådan har Gud ikke ordnet det, fordi han er snerpet, men fordi han elsker mennesker og vil give seksualitetens stærkeste og mest sårbare udtryk - samlejet - de bedst mulige betingelser.
 
Faldets betydning for seksualiteten
Vi befinder os imidlertid ikke længere i Paradis. Derfor er seksualitet og ægteskab ikke altid paradisisk. En sund og realistisk seksuel praksis i ægteskabet er derfor afhængig af, at vi tager højde for den barske realitet, som fald, synd og ondskab er.
Hertil kommer, at Djævelens taktik ser ud til at være at gå særligt efter at ødelægge og korrumpere det fineste og stærkeste, som Gud har skabt, og hertil hører seksualiteten.
Derfor bliver det en vedvarende, intens og til tider benhård kamp for os at bekæmpe seksuel egoisme, utroskab, misundelse, vold og undertrykkelse, som desværre ikke er ukendte fænomener i kristne ægteskaber.
Faldets faktum indebærer også, at det ikke altid spiller i ægtesengen. Impotens, manglende seksuel harmoni, nederlag eller bare "det er ikke særlig festligt" hører med til de fleste ægtepars erfaringsrepertoire.
Sådan er det bare, fordi vi både er begrænsede og faldne mennesker. Men denne realisme - sammen med den tilgivelse, som bør være en uløselig del deraf - er samtidig en stor hjælp til at komme videre.
Det er fx min vurdering, at pornofiseringen af vores hverdag også har skruet kristne ægtepars forventninger til det seksuelle samliv op i et urealistisk leje. Alt for mange tjekker ind i ægtesengen med alt for mange pornobilleder på nethinden. Det lægger ubevidst et forventningspres på én selv og ægtefællen, som reelt bliver en hindring for et sundt seksualliv. Den øgede viden om, hvordan det kunne være - og hvad vi kunne eksperimentere med - giver præstationsangst. Og det er ikke befordrende for god sex.
Jeg er med på, at der var brug for at få tændt natlampen i de kristne ægtepars soveværelser - og at man kan gøre det andre steder end i soveværelset, og at der findes andre stillinger end missionær-stillingen, men vi er godt nok kommet fra asken til ilden. I dag ser jeg et stort behov for at advare imod urealistiske forventninger og præstationsangst. Lad mig derfor minde om tre ting:
 
  • Det perfekte er ikke normen på denne jord.
  • Det uperfekte kan være godt nok
  • Når vi alligevel nogle gange får lov at opleve noget, der nærmer sig det perfekte, er det et kærtegn fra Gud.
     
Sanselighed og krop
Gud har ikke skabt os udelukkende som rationelle, nøgterne, åndelige og prosaiske (jordbundne Red.) væsner. Gud er nemlig også følelsernes, sanselighedens, kroppens og poesiens Gud. Og det menneske, han skabte, er også i så henseende et spejlbillede af ham. På det seksuelle felt ser vi Guds ords legitimering af følelserne, sanseligheden, kroppen og poesien i Højsangen. Vi ser det også i selve udtrykket "blive ét kød".
Denne gode sanselighed er altså sat ind i rammen af det forpligtende ægteskab mellem én mand og én kvinde samt den kontinuerlige kamp imod seksuel egoisme, utroskab, misundelse, vold og undertrykkelse.
Samtidig har seksuallivet brug for den rationelle, nøgterne, åndelige og prosaiske side af sagen, især for at bevare og værne sammenholdet og udholdenheden mellem de to. Vi kan fx ikke love noget om vores følelser. De kommer og går. De svinger op og ned. Sådan er følelser. Men vi kan love noget om vores vilje til troskab. Og det er så det, vi gør - og som vi har brug for at gøre - ved ægteskabsindgåelsen.
Hertil kommer den vigtige åndelige dimension, som det kristne ægteskab er baseret på, og som de mange tekstlæsninger i vielsesritualet lægger os på sinde.
 
Formålet med sex er forplantning og fællesskab
Det seksuelle tjener noget dybt meningsfuldt, fordi det har slægtens og menneskehedens videreførelse - forplantningen - som mål. Med vores seksualliv får vi lov til at tjene intet mindre end Guds fortsatte skabelse.
Men samtidig - hvor genialt og fascinerende! - er samlejet et af de stærkeste udtryk for fællesskab mellem to mennesker, som elsker hinanden. Det seksuelle ligger ikke på et neutralt fysisktilfredsstillelsesniveau (som fx maden), men på et personligt, relationelt og fællesskabskonstituerende plan.
Seksuallivet forener to mennesker, så de bliver ét legeme - hvilket jo netop er erfaringen under et vellykket samleje.
Derfor bliver der noget i bedste fald amputeret og i værste fald destruktivt over et ægteskabeligt samliv, der enten kun sigter på at få børn eller kun sigter på nydelse.
At forplantning og fællesskab er to jævnbyrdige formål med seksuallivet i ægteskabet betyder ikke, at "så må man tage de børn, der kommer", men det betyder fx, at man først skal indlede det seksuelle samliv, når man - følelsesmæssigt og praktisk - er klar til at modtage det barn, der kan blive resultatet af den seksuelle forening.
Hertil kommer, at formålet med sex også er at give os et stærkt spejlbillede af forholdet mellem Kristus og kirken. Derfor kan man med en vis ret også tolke Højsangen som en allegori for (et billede på Red.) de kristnes forhold til Kristus.
 
Sex er ikke livets mening
Når Gud forsvinder ud af menneskers horisont, tilbyder parforhold og sex sig som et slagkraftigt alternativ. Tænk blot på, hvor mange film, der implicit eller eksplicit påstår, at det gode parforhold med god sex er selve meningen med livet. Men det passer ikke.
Sandheden er, at Gud og næsten er livets dybeste mening. For du skal elske Gud af hele dit hjerte . og din næste som dig selv.
Bibelen relativiserer altså seksuallivet. Det er godt og gudvillet - selv i faldets verden. Men det kan ikke holde til at blive guddommeliggjort. Kun Gud kan holde til at være Gud i vores liv. Og hensynet til næsten sætter grænser for den seksuelle livsudfoldelse - i forhold til vores ægtefælle og i forhold til andre mennesker. Men (for)underligt nok:
Netop således - ved at blive relativiseret og ved at blive frataget en altdominerende position - bliver seksuallivet til stor glæde for os.

Kategori: Seksualitet
Tags: Seksualitet, Ægteskab,
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger