Hvad er stress?

Af Aida Hougaard Andersen, aut. psykolog, 5. august 2013
 
Illustration

Stress er kroppens og sindets mekanisme til at agere hurtigt i en situation, hvor det enten er mest hensigtsmæssigt at jeg "går til angreb", altså forsøger at fjerne truslen, eller hvor jeg flygter, altså fjerner mig selv fra truslen. Det er en hensigtsmæssig og overlevelsesmæssig vigtig mekanisme, men der hvor det bliver uhensigtsmæssigt er, når stress bliver langvarig eller kronisk. Den tilstand kan vi ikke holde til i længden.


Hvad er symptomerne på længerevarende stress?

Det er individuelt, hvilke symptomer man oplever og i hvilken grad. Man skal derfor ikke have alle symptomerne for at have en sundhedsskadelig stressreaktion. Modsat er det heller ikke sikkert, der er tale om stress, selvom du kan genkende en eller flere af nedenstående symptomer. Er du i tvivl, så tal med egen læge eller en psykolog.

De psykologiske symptomer på stress er ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed, utålmodighed, irritabilitet, angst, vrede, lav selvfølelse, nedsat humoristisk sans og følelse af udmattethed.

Fysiologisk set er der en mængde kendetegn bl.a. hovedpine, hjertebanken, brystsmerter, svedeture, indre uro, rysten på hænder, svimmelhed, tics (dvs. ufrivillige, hurtige, gentagne muskelbevægelser eller lyde, fx blinken eller kasten med hovedet, hosten eller snøften), søvnløshed, hyperventilation, åndenød, mavesmerter, kvalme, appetitløshed, nedsat seksuel interesse, hyppige infektioner mm.

Mange, der oplever stress, ændrer også adfærd i en eller anden grad. Det kan være uengagerethed, følelseskulde, indesluttethed, at man virker kritisk og irritabel, har nedsat præstationsevne, er mere ubeslutsom, har et øget forbrug af stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol, medicinmisbrug og øget sygefravær.

Hvornår skal jeg søge egen læge?

Det er en god idé at gå til egen læge

  • hvis du oplever flere af ovennævnte symptomer

  • hvis du over længere tid har oplevet et eller flere af symptomerne

  • hvis du i udpræget grad oplever et eller flere af symptomerne

  • længerevarende stress kan udløse en depression; hvis du har mistanke herom, skal du altid søge hjælp

Det er vigtigt at få vurderet symptomerne hos egen læge først, da symptomerne kan skyldes mange forskellige tilstande. Derfor skal andre mulige årsager, fx forhøjet blodtryk, udelukkes, inden man kan afgøre, hvorvidt der er tale om en stresstilstand.

Behandling

Stress kan behandles, og der er især tre områder, der er vigtige at fokusere på.

  1. At jeg har nogen at tale med om de ting, der går mig på. Det kan være nære venner eller familie, egen læge eller en psykolog eller terapeut.

  2. At undersøge hvilke ydre faktorer der er med til at starte og evt. fastholde mig i den stressende tilstand. Vil jeg ændre eller justere på disse - hvordan?

  3. At undersøge hvilke indre eller personlige faktorer, der har været med til, at jeg er blevet stressramt. Dvs. hvordan håndterer jeg de ydre krav, jeg møder, og hvilken holdning eller fortolkning har jeg af min livssituation? Hvilke alternative måder er der til at håndtere stressoplevelsen på, og hvilke mere hjælpsomme holdninger kan jeg evt. finde til min situation?

Hvordan forebygge stress?

  • Motion

En halv times motion om dagen i form af gå-, cykel- eller løbeture er både en del af behandlingen og forebyggelsen af stress. Den proces, vi sætter i gang i vores krop, når vi er fysisk aktive, virker nemlig modsat den fysiologiske reaktion ved stress.

  • Afslapnings- og vejrtrækningsøvelser

Via åndedrætsøvelser og afslapningsøvelser kan du lære at spænde af i kroppen og at kunne styre vejrtrækningen, så du kan slappe af i kroppen selv i stressende situationer.

  • Søvn

Søvn er noget af det mest basale i vores liv. Det er her kroppen og sindet restitueres, så oplever du symptomer på stress er det vigtigt, du prioriterer at få hvilet ordentligt ud. Oplever du søvnproblemer, er der flere ting du kan forsøge at ændre på og hjælpe dig selv ved. Tal evt. med din egen læge eller med en psykolog.

  • Huller i kalenderen

Vær opmærksom på hvordan du prioriterer din tid. Der skal være plads til at slappe af ellers vælter det hele, ved selv små uforudsete ting.

  • Justér dine krav

Vær opmærksom på de krav du stiller til dig selv eller accepterer fra omgivelserne. De skal passe til dine ressourcer og de 24 timer der er i døgnet, ellers går det ikke i længden.

  • Kend dine advarselssignaler

Vær nysgerrig på, hvilke signaler du mærker i din krop og dit sind, når du bliver presset. Hvis du kender til dine egne symptomer på stress er der større sandsynlighed for, at du kan tage det i opløbet. Er du i tvivl, så spørg evt. din kæreste, mor eller ven!

Links:

www.center-for-stress.dk

På nedenstående hjemmesider findes også stresstest, man gratis kan prøve

www.forebyg-stress.dk

www.stressmanagement.dk

Søg altid læge først.
 

Bøger om emnet:

Der findes mange spændende og gode bøger på området. Nedenfor ses et par af titlerne:

"Stress - når kroppen siger fra" Psykolog Bobby Zachariae og overlæge Bo Netterstrøm beskriver de fysiske og psykiske symptomer, og 16 stressramte skriver deres historie. Kroghs Forlag, 2005

"Alting har en tid - kristne og stress" Credo, 2008 (Heri findes også et kapitel med omtale af relevante bøger og links)

Ugeskrift for læger, 2004, 266 (11): 990. Man finder den på ugeskrift for lægers hjemmeside, under "Tidligere numre"> 2004>11 > "Det stresskompetente menneske" 


Kategori: Stress
Tags: Stress
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger