3 gode ord

Af -, 5. august 2013
 

1. At sige nej er en menneskeret, uanset hvor meget vi presses til det. Respekteres dette ikke, er det fordi nogen ikke ønsker at respektere den andens grænse, eller vil gøre sig til herre over en anden person.
Er det i en arbejdssituation, kan det være opgaver som hører med til vores arbejde vi har det svært med. Her er det vigtig at være ærlig over for arbejdsleder og kollegaer, så man evt. kan få hjælp til opgaven eller fritages for det. Ikke alle kan alt, men vi kan alle noget, og sammen kan vi meget. Den som forlanger af andre eller sig selv, at man skal kunne klare alt, kører let ned. Gud har skabt os med forskellige evner og nådegaver fordi vi sammen i fællesskab – og i af afhængighed af hinanden – kan udrette meget.

2. Hjælp. I en stresset situation ser man sig let blind på det som stresser. Det er underordnet om det er arbejde, eller andre ting. Her kan andre mennesker være til uvurderlig hjælp. At kunne tale tingene igennem med et andet mennesker letter ofte meget. Den opgave vi oplever for stor, bliver ofte kun halvt så tung at bære, når vi har delt den med andre. Andre kan give gode råd, støtte, række en hjælpende hånd, og endda hjælpe os med opgaver vi har selv har svært ved at løse. Det er måske slet ikke svære opgaver for andre. Vi skal ikke kunne alt, men sammen med andre kan vi bære/gøre meget.
Tal med Gud om det i bøn. Han har sagt at vi må lægge vore byrder på ham, og han kan forandre os og den situation vi står over for.  

3. Sig Pyt. Denne opgave er ikke noget særligt. Jeg har prøvet svære opgaver før, og klaret det. Derfor skal jeg også nok klare dette. Se på opgaven (eller bjergbestigningen) fra fugleperspektivet, så set det ikke altid så uoverskuelig ud som fra dalen.


Kategori: Stress
Tags: Stress
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger