Fastlåst sorg

Af Bodil Kappelgaard, aut. psykolog, 11. juni 2014
 
Illustration
Hvis sorg afbrydes eller fornægtes, kan den antage andre former.

Sorg er en følelse, der opstår, når man har mistet et menneske, man har investeret sin kærlighed og energi i.



Artiklen blev bragt første gang i Agapes blad TEMA nr. 2, 2007

Sorgarbejdets funktion Sorg og det efterfølgende sorgarbejde har til hensigt at frigøre energien fra den mistede og de tragiske omstændigheder. Igennem sorgarbejdet arbejder vi med at komme overens med tabets virkelighed, og dermed gradvis genvinde evnen til at leve og involvere sig i livet igen. Set fra den psykologiske synsvinkel bindes al vitalitet i tabet, og livet undertrykkes. Der opstår momentvis en forfærdelig, fortrykkende livløshed i ens liv. Sorgarbejdet er et forløb, hvor såvel intellektuelt som følelsesmæssigt erkendelsesarbejde gennemleves.

Hvis sorgen fornægtes

Sorgen er en naturlig følelsesreaktion på tab, men kan af mange individuelle grunde afbrydes eller fornægtes og dermed antage andre former så som destruktiv adfærd, depression med tomhedsfølelse, omklamringstilbøjeligheder, langvarige svære selvbebrejdelser, skyldfølelser, vrede imod andre for ufølsomhed og mangel på indlevelse.
Det er meget vigtigt at pointere, at ovennævnte er helt naturlige følelser og tilstande i sorgbearbejdningen, og at et sorgarbejde let kan tage to til tre år.

Hjælp til sorgen - sorgterapi

Vi skal alligevel prøve, som i sorglitteraturen, at skelne mellem sorghjælp og sorgterapi velvidende, at der er flydende grænser mellem det normale og det fastlåste.
Hjælp til sorgen er for alle en tvingende nødvendighed, herunder at blive lyttet til igen og igen OG IGEN, at blive rummet og draget omsorg for fra familie og venner. Sjælesorg, sorggrupper og måske en terapeut kan være en god hjælp til at opholde sig ved tabet, og her finde mod til at få tanker på sine følelser og følelser på sine tanker.

Forsvarsmekanismer

Sorgterapi kan siges at være nødvendig, der hvor livet ikke bliver muligt at leve igen, eller der hvor den sørgende er gået i stå i sin adskillelsesproces. Ubevidst kan vi forsvare os mod adskillelse af frygt for det ukendte, frygt for kaos, og det ukontrollerbare liv. Så længe man holder fast i det, der var, bevarer man en slags kontrol, og så er det muligt at udskyde sorgen. Forsvarsmekanismerne giver således ro, og ingen af os kan leve uden en fleksibel evne til at kunne fortrænge, forskyde, fornægte tilværelsens barske vilkår - og det kan man i særdeleshed have brug for, når man har mistet nogen eller noget, man er knyttet til. Forsvarsmekanismerne medfører imidlertid altid et forbrug af livsenergi, så jo mere energi man skal bruge på at forsinke, udskyde eller undgå sorgen, jo mindre bliver der tilbage til at finde vej i den forandrede tilværelse. Forsvarsmekanismerne giver således begrænsninger, men begrænsningerne kan være nødvendige for, at angsten ikke skal blive for overvældende.

Uforløste traumer fra barndommen

Når traumer eller komplicerede tab rammer os, trues vores selvfølelse, og vi kan i en periode komme til at kæmpe med at holde den evigt truende forladthedsfølelse fra livet.

Sorgterapi er ofte en nødvendighed, der hvor tabet aktiverer en gammel forladthedsfølelse fra barndommen eller uforløste bardomstraumer og tab.
Ubearbejdede barndomstraumer kræver en forståelse af de nuværende reaktioner og disses sammenhæng med oplevelsesmønstre fra fortiden.
Begynd med den antagelse, at du og dine forældre har gjort jeres bedste under de omstændigheder, dit liv har budt dig. Det handler ikke om at placere skyld eller fælde dom, men om at finde nogle meningsfulde årsagssammenhænge, der gyldiggør og anerkender dine kropsfornemmelser, dine følelser og de billeder, der dukker op i dit sind. Det kræver tålmodighed, tid og støtte at hele uforløste traumer og tab.

Som-om-personlighed eller ægte følelser

En nyfødt er fuldstændig overladt til sine forældre, og da spædbarnets eksistens afhænger af at opnå forældrenes opmærksomhed, gør det også alt for ikke at miste den. Barnet rummer en forbavsende evne til intuitivt at spore og overtage de funktioner, det ubevidst er blevet tildelt. Dermed sikrer barnet sig forældrenes kærlighed. Da kontakten til mor og far er altafgørende, opgiver barnet hellere sig selv end kontakten til mor og far. Det kan betyde, at barnet må opgive at forstå, ja endog registrere sine egne følelser.
Det, barnet ikke bliver mødt på i den tidlige kontakt, udslettes, og barnet mister dermed en del af sig selv.

Tilpasningen til forældrenes behov kan medfører udviklingen af en "som-om-personlighed". Personen udvikler en holdning, hvor vedkommende kun viser det, der forventes af ham. Det sande selv kan ikke udvikles, fordi det ikke kan leves. Som voksen må regningen betales med angst, depression, tomhed, ligegyldighed - hvilket i høj grad er de samme symptomer, man ser hos voksne med en patologisk sorgreaktion. Netop fordi tabet af en far eller mor, ægtefælle, et barn eller anden form for tæt tilknytning er så dramatisk, giver det også mulighed for at nå relativt hurtigt og direkte ind til de ægte følelser, på en anden måde end det er muligt på andre tidspunkter i livet.

Set i relation til ovennævnte er det svært at miste noget, man aldrig rigtig fik. I det endegyldige tab mistes også muligheden for at få den kærlighed, man måske har levet med længslen efter. Sorgen bliver her en kompleks proces, hvor der forud for det endegyldige tab har været en lang række deltab, som der aldrig er blevet sørget over.

Kun den smertefulde oplevelse og accept af vor egen sandhed kan frigøre os.
I sorgterapi er det lægende element at få fat i sig selv ved både at kunne mærke sig selv og forstå sine følelser for derved at finde eller genvinde sin personlige integritet.

Modsatrettede følelser

En af de sværeste opgaver i sorgprocessen er at udholde modsatrettede følelser.
Enhver følelse rummer sin modpol: magt/afmagt; mod/fejhed; tillid/angst; glæde/vrede; livslyst/dødsangst; had/kærlighed; viljestyrke/modløshed. Det er af afgørende betydning at kunne rumme modsatrettede følelser for atter (eller måske for første gang) at kunne opleve vitalitet og livfuldhed. For mange af os er der bestemte følelser, vi helst ikke vil rumme eller kendes ved, det kan derfor være en god ide, at tænke over hvilke, der måske yderligere kunne tilføjes listen, og hvad det er, der specielt gør netop disse følelser så ubærlige og angstprovokerende. Det er således fremmende for ethvert sorgarbejde, at nuancere følelserne over for den eller det, man har mistet.

Kærligheden bekræfter vores eksistens

Bent Falk skriver i "Kærlighedens Pris", at kærligheden er et forhold, der giver anledning til følelser - positive som negative. Hvilke følelser, det drejer sig om, afhænger af, hvad der sker i forholdet lige nu. Kærlighedsforholdet er dermed et forhold, der bekræfter min eksistens, dvs. min oplevelse af at være i live og af, at høre til i livet.
Nærheden jeg oplevede lige før, gør den afstand og ensomhed tydelig, som jeg oplever lige nu.

--

Litteratur
"Kærlighedens Pris" af Bent Falk
"Den nødvendige smerte" af Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick


Kategori: Sorg
Tags: Sorg
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger