Snitfladen mellem psykolog og sjælesørger

Af Ole Rabjerg, aut. psykolog i Agape, 17. december 2015
 

Når en kristen får det svært i livet, skal han så opsøge en psykolog eller en sjælesørger? Hvilken type af hjælp giver henholdsvis en psykolog og en sjælesørger?


En lille case kan illustrere nogle af udfordringerne (opdigtet):
Pia har oplevet tristhed i længere tid, og de seneste par måneder har hun grædt meget af tiden.
Hun har ingen energi. Hun oplever at tristheden skyldes, at hun har mistet overskuddet til at være aktiv i sin menighed. Hun har været leder i en børneklub, koordinator for menighedens sociale arbejde blandt socialt udsatte og medlem af bestyrelsen.
Udover tristheden har der været nogle eksempler på, at Pia har reageret meget vredt overfor andre frivillige i menigheden. Senest har Pia haft en stor konflikt med sine forældre, hvilket har betydet, at hun ikke ønsker at se dem mere.
Pia skammer sig over det, hun ikke magter, og hun føler megen skyld over de ting, hun har gjort overfor andre.

Psykologens rolle og mandat

Psykologens fokus er at hjælpe klienten til at opnå bedre psykisk trivsel. Psykologen tilstræber at være neutral og ikke-normativ, dvs. psykologen fortæller ikke klienten, hvad der er rigtigt eller forkert, herunder heller ikke hvad klienten moralsk skal gøre.
Psykologen forholder sig ideelt set til hele mennesket, dvs. både krop, psyke, ånd og relationer. Men i praksis fokuserer psykologen på det psykiske og det sociale.
Psykologen kan inddrage det fysiske fx kost, søvn og motion. Men det er ud fra et psykologisk perspektiv, dvs. hvordan indvirker kost, motion og søvn på den psykiske helse. Psykologen kan på ingen måder behandle på fysiske problematikker. Ligeledes kan der være åndelige elementer, som spiller ind, og ideelt set kan psykologen ud fra et psykologisk perspektiv tale med klienten om, hvordan dette spiller ind på den psykiske helse. Hvis en person lider under uopgjort skyld i forhold til Gud, kan psykologen ikke forestå et skriftemål, men må henvise til en sjælesørger.

Sjælesørgerens rolle og mandat

Sjælesørgerens fokus med konfidenten er dobbelt; dels at hjælpe til et levende og trygt forhold til Kristus og dels at hjælpe til trivsel her og nu. Dog er frelse vigtigere end helse og helbred.
Sjælesørgeren betragter Guds kraft og indvirken, som vigtige faktorer i mødet med konfidenten.
Derfor gør sjælesørgeren også aktiv brug af nådemidlerne i mødet med konfidenten; fx bøn, nadver, skriftemål. Derudover kan f.eks. skriftsteder og profetiske ord anvendes. Sjælesørgeren har et normativt udgangspunkt, dvs. der er noget, som er rigtigt eller forkert, og der er noget udenfor det enkelte menneske, som er sandheden. Hvis sjælesørgeren bliver opmærksom på synd i en konfidents liv, som kan føre væk fra troen, så har sjælesørgeren både ansvar for og mandat til at sætte fokus på det.
Tilbage til Pia. Set ud fra sjælesørgerens perspektiv, kan forklaringen på hendes problemer være, at hun har arbejdet i egen kraft og glemt at hente styrken til tjenesten fra Gud. Desuden at hun mister energi, fordi hun lever i uopgjort skyld i forhold til nogle i menigheden og til forældrene.
Sjælesørgerens fokus bliver derfor at hjælpe hende til at søge Gud noget mere og til at få gjort op med skyld.
Set ud fra psykologens perspektiv, bliver det vigtigt at undersøge om Pias manglende energi, tristhed og skyldfølelse handler om, at hun har en depression.
Hvis Pia har en depression så forstås tristheden og den nedsatte energi som symptomer ved depressionen. Ligeledes tager psykologen udgangspunkt i at skyldsoplevelsen kan være et symptom ved depressionen, snarere end noget der skal tages et opgør med i starten.
Er det et psykisk eller et åndeligt problem Pia har? Hvis psykologens og sjælesørgerens rolle tages alvorligt så er spørgsmålet stillet forkert. Det vil være bedre at spørge: Hvilke psykiske og hvilke åndelige problematikker kæmper Pia med? Derfor kan Pia have brug for at konsultere både en psykolog og en sjælesørger, som hver har deres kompetenceområde og deres særlige ressourcer til at hjælpe Pia indenfor netop deres felt. Og selvom psykologen er kristen, så kan psykologen aldrig have mandat som både psykolog og sjælesørger. Det er derfor vigtigt, at psykologen er opmærksom på at henvise til sjælesørgere og vice versa.


Kategori: Sjælesorg
Tags: Sjælesorg, Terapi,
 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger