Samme mission og nye mål

2. november 2015
 
Illustration
Efter 25 år har foreningen Agape stadig samme mission; at udøve og fremme diakoni i Danmark.

Kære Agape-venner!

I Agape vil vi udøve og fremme diakoni. Sådan har det været i over 25 år og sådan fortsætter vi.
Det er med stor ydmyghed og taknemmelighed, at vi i år fejrer jubilæum.

Taknemmelighed over, at der var mennesker, der havde en mission og handlede på den. Den mission, der lå til grund for at stifte foreningen Agape er fortsat den samme, der driver foreningen i dag. Nemlig ønsket om at udøve og fremme diakoni, drevet af et kristent menneskesyn, der anerkender, at vi består af krop, sjæl, ånd og relationer.

Fokus på tro og psykologi
Det, der optager os i Agape i dag og vil optage os de kommende år, er spændingsfeltet mellem tro og psykologi. Vi vil målrettet sætte det hele menneske i fokus med særlig opmærksomhed på menneskets åndelige dimension af livet. Det vil vi gøre på forskellige måder bl.a. ved at sætte fokus på sjælesorgen og udruste sjælesørgere i Danmark gennem artikler og kurser. Derudover vil vi inddrage tilgange og videreudvikle metoder fra den religionspsykologiske forskning og på den måde kvalitetssikre og udvikle arbejdet med at møde/inddrage menneskers åndelige behov på en faglig, respektfuld og anerkendende måde. Uanset hvilken vinkel vi har på diakonien, ønsker vi - som for 25 år siden - at hjælpe og inspirere det hele menneske, så det får betydning i livet her og nu og forhåbentlig helt ind i evigheden.

TAK for støtte
Selvom mange af Agapes aktiviteter drives på frivillig basis, har vi brug for penge, for at kunne udvikle vores tilbud.
Så tak om du vil give Agape en jubilæumsgave, som kan være med til at sikre, at vi bliver ved med at kunne gøre en forskel  i menneskers liv.

Jeg håber vi ses til jubilæet!

De bedste hilsner

Annette Bech Vad
landsleder

Du kan se jubilæumsskriftet her


 
»Sjælesorg og FamilieRådgivning
 
24-10-2017 - 16-06-2018Kursus
 
Nordvestkirken, Kbh. NV
»Foredrag ved Ole Rabjerg
 
24-11-2017Intern
 
KFUMs Soldatermission
»Foredrag ved Annette Bech Vad
 
28-11-2017Mød Agape
 
Lind IM
»Adventsretræte
 
08-12-2017 - 10-12-2017Retræte
 
Ådalen Retrætecenter ved Randers
»Foredrag ved Elli Kappelgaard [lukket arr.]
 
09-01-2018Foredrag
 
Thorsø
»Foredrag ved Annette Bech Vad
 
15-01-2018Mød Agape
 
Holstebro IM
»Foredrag ved Annette Bech Vad
 
25-01-2018Mød Agape
 
Horsens IM
»Foredrag ved Elli Kappelgaard
 
25-01-2018Mød Agape
 
Vejle IM
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger