Stresscoaching via mail


Ester Dahl Nielsen, stresscoach

Mit navn er Ester Dahl Nielsen. Jeg er uddannet socialpædagog og diakon (1993) og er certificeret Coach og Stresscoach i 2007 og 2008.
Jeg tilbyder coaching pr. mail, som er en mulighedernes proces at være med til.

Det er gratis at bruge dette tilbud.
 

Hvad er en coach?

En stresscoach giver hjælp og mulighed for i fællesskab med dig, at finde de redskaber du skal bruge for, at genfinde håbet om balance og glæden. En coach giver ikke svar men skaber indsigt, så du finder andre måder at håndtere din situation på. Der stilles spørgsmål undervejs i forløbet, som hjælper med at bevidstgøre mønstre og resourser, så du ser muligheder for positiv forandring.
Stresscoachen er en person, som i kraft af uddannelse og personlig udrustning, er bekendt med egne resourcer og begrænsninger.

Skriv en mail til mig. Skriv et par stikord om dig, og du vil blive kontaktet retur via mail. Dette sker snarest muligt efter din henvendelsen. Al henvendelse vil blive behandlet med tavshedspligt og anerkendelse.

Der aftales et forløb, som begge parter er enige om, og der orienteres om betingelserne samt indholdet af forløbet. Finder du ud af undervejs, at det ville være bedre at mødes ansigt til ansigt, kan det aftales.

Ønsker du flere informationer om tidspunkter og aftaler, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig på esterdahl.agape@gmail.com

 
Kalender
Der er ingen aktuelle arrangementer i øjeblikket, der er relateret til denne arbejdsgren.
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger