Foredrag ved Annette Bech Vad

Landsleder Annette Bech Vad holder foredrag om følgende emner:

Det rummelige fællesskab
Hvordan rumme hinanden, når vi er forskellige i holdning og handling. Hvordan kan vi i vore kristne fællesskaber være både tydelige og rummelige over for hinanden? Der findes ikke et svar på dette svære spørgsmål, men vi vil tage forskellige vinkler op, som kan hjælpe os til at have mod til at være mere rummelige i fællesskabet. 
Målgruppe: kristne fællesskaber.
 
Når min næste oplever, Gud vende det døve øre til. (Når Gud vender det døve øre til)
undersøgelser tyder på, at nogle mennesker, der er i krise, oplever troen som en udfordring frem for en hjælp. Mennesker kan opleve Guds fravær, hvor der var allermest brug for ham.
- Hvordan være nærværende medmenneske, når jeg står ved siden af et menneske, der oplever Guds fravær?
Målgruppe: Kristne fællesskaber, menigheder og sjælesørgere.
 
Prioriteringer i hverdagen
Prioriteringer i hverdagen er en livslang proces. Familie, arbejde, ægteskab, menighedsliv, hvordan nå det hele? Fokus på hvordan vi prioriterer det vigtigste og får sorteret noget af det vigtige fra, som vi også gerne vil. Vi kommer ind på vinkler, der kan være med til at bevidstgøre os om, hvad der er i spil, når vi skal prioritere mellem mange vigtige områder i vores liv. At sige ja til noget betyder, at vi fravælger noget andet. 
Målgruppe: Aktive mennesker i kristne fællesskaber.
 
Selvmordstanker og selvmord
Hvad gør jeg, når jeg taler med mennesker, som antyder eller direkte udtrykker tanker om at tage livet af sig.
Hvordan spotter jeg hvem, der har selvmordstanker, og hvordan skal jeg handle i samtalen og efterfølgende, når jeg får kendskab til konkrete selvmordsplaner?
Målgruppe: Frivillige, ledere af sjælesorgsteams, sjælesørgere.
Læs evt. artiklerne "Selvmord kan forebygges" og "Hjælp til unge, som har forsøgt at begå selvmord" af Annette Bech Vad
 
Lev et diakonalt liv med et sundt fokus! (Vigtige forudsætninger for at leve et diakonalt liv)
Ofte tror vi, at for at leve et diakonalt liv, skal vi give langt mere, end det vi har mulighed for, før det er godt nok. Hvordan kan jeg hjælpe andre og samtidig have et sundt fokus, så jeg hverken giver mere, end der er muligt eller giver mindre, end jeg skal?
Målgruppe: Kristne fællesskaber og menigheder, frivillige, ledere.
 
Kriseberedskab - en vigtig del af hverdagsdiakonien
Med udgangspunkt i jeres virkelighed og behov kommer vi ind på vigtige områder inden for kriseberedskab. Se (link) evt. Agapes pjece "Inspiration til kriseberedskab".
Vi kommer ind på organisering, tavshedspligt, selvmord, psykisk sygdom, akutte hændelser
Målgruppe: Kristne fællesskaber og menigheder, menighedsråd, ledere og præster.

Den coachende samtale
Oplever du, nogle samtaler kører i ring og har en oplevelse af, at det ikke rigtig flytter noget, selvom den du taler med så inderligt ønsker en forandring? Du gør alt, hvad du kan, for at hjælpe vedkommende videre men forgæves.
Vi sætter fokus på redskaber, som kan hjælpe dig til at være mere fremtidsorienteret i samtaler, og som i nogle tilfælde kan hjælpe mennesker til en større bevidsthed, ansvarlighed og forpligtelse.
Der præsenteres enkle modeller og redskaber, som du kan have i din værktøjskasse.
Målgruppe: Frivillige ledere, sjælesørgere.
 
Ensomhed
Mange mennesker føler sig ensomme. Undersøgelser viser, at næsten fem procent af Danmarks befolkning over 16 år føler sig ensom.
Vi kommer i dette foredrag ind på årsager til ensomhed og sætter ord på ensomheden, vi som mennesker kan opleve mere eller mindre invaderende i vores liv. Vi kommer ind på forskellige gode råd til, hvordan ensomheden kan brydes. Der er nemlig en vej ud af ensomheden for langt de fleste mennesker.
Målgruppe: mennesker som ikke føler sig som en del af det veletablerede samfund.
 

Øvrige:

Kommunikation og konfliktløsning

Grundlæggende opmærksomhedspunkter og redskaber
Målgruppe: Mennesker som ikke føler sig som den del af det veletablerede samfund
 
Ovenlys på mørke dage
Guds omsorg for mig - også på dage hvor jeg oplever mørke. Vi kommer ind på vigtigheden af, at vi ikke kaster ankeret indenbords, når vi har det svært. Men at vi kaster anker i noget, der er fast og der kan holde i stormvejret.
Målgruppe: Kristne fællesskaber

Pris: Ring eller mail og forhør dig yderligere om indhold og pris. 

Kontakt Annette
Tlf.: 8680 6022
E-mail: annette@agape.dk

Læs evt. mere om Annettes erfaring her...

 
»Foredrag ved Ole Rabjerg
 
24-11-2017Intern
 
KFUMs Soldatermission
»Foredrag ved Hanne Esmarch
 
28-11-2017Mød Agape
 
Lind IM
»Adventsretræte
 
08-12-2017 - 10-12-2017Retræte
 
Ådalen Retrætecenter ved Randers
»Foredrag ved Elli Kappelgaard [lukket arr.]
 
09-01-2018Foredrag
 
Thorsø
»Foredrag ved Annette Bech Vad
 
15-01-2018Mød Agape
 
Holstebro IM
»Foredrag ved Annette Bech Vad
 
25-01-2018Mød Agape
 
Horsens IM
»Foredrag ved Elli Kappelgaard
 
25-01-2018Mød Agape
 
Vejle IM
»Vejledningsgruppe for sjælesørgere
 
08-02-2018 - 21-06-2018Forløb
 
Agapehuset, Silkeborg
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger