Undermenu

Psyke og tro

Én at tale med på PSYKTROLINJEN.

Ring til nr 24 80 30 22 

Åben hver aften kl 19-22

Brevkasse

På www.psyktro.dk finder du Psyktro-brevkassen, hvor du kan skrive ind med spørgsmål om tro og psykisk sygdom. Spørgsmålet vil blive besvaret af en rådgiver i vores svarpanel.

Læs mere om brevkassen her.

Baggrund

Psyktro-linjen henvender sig til mennesker med behov for én at tale med omkring tro og psykisk sygdom. "PsykTro linjen" er navnet, og det startede op 1. marts 2010 på initiativ af en gruppe frivillige i Foreningen Agape, Silkeborg.

Et hold på 30 personer stiller sig til rådighed for at tale med folk, der ringer ind, og deres baggrund for dette er enten af faglig art, som fx sygeplejerske, eller de har selv erfaring med de problemer, der kan opstå i spændingsfeltet mellem kristendom, tro og psyke.

En af initiativtagerne er distriktssygeplejerske, Grethe Munk Laursen. Hun ser et stort behov på dette område.

-Det er altid svært at blive ramt af sygdom, men det er i særdeleshed svært at blive ramt af psykisk sygdom, siger hun.

-En psykisk sygdom går ind på vores personlighed, på vores måde at være menneske på. Mange troende spørger: "hvor er Gud henne i det her?" Og det gør det ikke nemmere, at der er så mange fordomme om det, siger Grethe.

PsykTro henvender sig også til pårørende, der ønsker at dele tanker og overvejelser med en udenforstående.

Se mere på hjemmesiden psyktro.dk


 

Bog om emnet

Maria Møller Knudsen har skrevet en bog om det at være kristen og psykisk syg. Bogen er udgivet af Foreningen Agape, maj 2008.

Du kan købe bogen gennem Agapes sekretariat. Den koster 50 kr + porto (10 kr. går til PsykTro-linjen).

 

 
© 2017 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger