
Artiklen er skrevet af sognepræst Heine Holmgaard, som har været medlem af Agapes bestyrelse siden 1991.
- med hjerte for livet nu og for evigheden.
Livet nu og evigheden – er ofte blevet spillet ud mod hinanden. Måske mest markant med Karl Marx, der mente, at "religion er opium for folket". Religion trøster med evigheden og fjerner fokus fra livets udfordringer her og nu. Imod det har man hævdet, at det er livet her og nu, det drejer sig om.
I diakonalt arbejde er det så til tider blevet til, at vi skal hjælpe mennesker i deres aktuelle nød, og – føjes det til: Vi må ikke udnytte dette, at mennesker er i en svag position, til at prædike for dem. Som om Guds ord og troen på Jesus er en ekstra byrde, der ikke må lægges på alt for svage skuldre.
Men både livet nu og evigheden må værdsættes højt! Det er Gud, der har givet os livet her og nu, og det er Gud, der ønsker at dele alt sit med os i evigheden.
Jesus helbreder og prædiker
At de to sider ikke må spilles ud mod hinanden bliver tydeligt, når vi lægger mærke til Jesus.
Jesus gik ikke kun rundt og prædikede, men standsede ved mennesker, der var syge og led ondt. Og gjorde godt mod mennesker, som han kunne det. Det var som glimt at en anden og bedre verden, mennesker fik, når de kom til Jesus med deres sygdom og nød. Jesus hjalp – uden betingelser, også ofte uden at give et ord med på vejen. Det er tydeligt, at menneskelivet er vigtigt for Jesus. Her er det let at forstå Jesu kærlighed til mennesker. Derfor flokkedes mange om ham.
Samtidig var det også klart, at for Jesus er det ikke kun livet her og nu, det handler om. Her viser der sig sider af Jesu kærlighed, som ikke altid er så let at forstå, nemlig når Jesus prædiker og konfronterer mennesker med deres synd og selvretfærdighed. Det var stadig den samme kærlighed til mennesker, der drev Jesus. Men mens det er åbenbart for de fleste af os, at sygdom nedbryder os, så er det ikke altid så klart for os, at også synd nedbryder os – og fjerner os fra livet og fra Gud. I få tilfælde sker det, at mennesker elsker deres sygdom, men langt oftere sker det, at vi elsker synden og forsvarer alt, hvad vi tænker og gør. Når det er mig, der gør det, kan det ikke være helt galt, tænker vi let. Derfor er det så langt vanskeligere at erkende, at vi også her har brug for hjælp – for frelse. Og ikke altid så let at forstå, at det er den samme Jesu glødende kærlighed til os, der peger på vor synd og rækker tilgivelse til os. Og at vi har brug for en kærlighed, der er så stor og går så langt som til at ofre sig selv på korset, er ikke altid så let at forstå for os.
Hele Guds kærlighed
Men skal vi tage imod hele Guds kærlighed til os, så må vi både tage imod den kærlighed, der værdsætter vort menneskeliv her og nu uendelig højt, - og gribe om den kærlighed, der ofrede sig på korset for at række os tilgivelse og evigt liv.
Det er denne tjenende og selvopofrende kærlighed, som i bibelen på græsk hedder "agape". Agape er først og fremmest Jesu kærlighed til os. Men det er også i denne Jesu kærligheds fodspor, vi er kaldet til at følge ham. Vi er kaldet til at leve i Agape-kærlighed, der tjener med Guds kærlighed. Det græske ord for tjeneste er i øvrigt "diakoni".
Skal vi møde mennesker med hele Jesu kærlighed, må det være en kærlighed, der værdsætter menneskelivet her og nu uendelig højt. Vi må gøre godt mod mennesker, så vi hjælper til et bedre liv her og nu. Samtidig må vi pege på korset og på evigheden. Tale om vort behov for tilgivelse og om evigheden, som Gud ved troen på Jesus vil dele med os. Netop fordi vort menneskeliv er så vigtigt for Gud, at han ønsker at dele det med os i al evighed.
At holde de to opgaver sammen: At hjælpe mennesker til et bedre liv her og nu – og forkynde Jesu død for os til tro og evigt liv – er det, vi kalder diakoni. Diakoniens kendetegn er dette at række hele Guds kærlighed til mennesker.
Både den side af Guds kærlighed, vi har let ved at forstå, og den side, der er vanskelig at forstå. Folkeskarerne jublede, når Jesus helbredte og hjalp mennesker til et bedre liv her og nu, men da han hang på korset og bar vore synder for os, blev han hånet og foragtet.
Mærkes og høres
Det betyder også, at skal vi række hele Guds kærlighed videre, må det både kunne mærkes og høres. Mennesker skal kunne mærke, at vi møder dem som værdifulde mennesker med et værdifuldt liv. Og de må høre, at vi må tale om Jesus og en kærlighed, som vi ikke helt forstår, men heller ikke kan slippe. Fordi her sker noget afgørende for evigheden. Vi får alt for lidt af Guds godhed, hvis ikke vi får det med.
Diakoni er at følge i Jesu kærligheds fodspor – Jesus agape – som har hjerte både for livet nu og for evigheden.