Single og barnløs i en børnerig kirke

Af Martin Skipper, interview, 19. september 2018
EmailFacebookGoogleLinkedInTwitterPrint
 
Illustration

Trine Ulnits Møller er 35 år, single og barnløs. Hun bor i Aarhus, hvor hun er aktiv i en ung menighed med mange børnefamilier. Trine har endnu ikke mødt manden, hun skal dele sit liv med, men hun håber, at det sker på et tidspunkt.


Hvad får dig til at føle dig rummet som single og barnløs i en børnerig kirke?

- I kirkebønnen i vores kirke er der en formulering, som jeg er blevet rigtig glad for. Her bliver der bedt for ægteskaber, parforhold og familieliv, men der bliver også bedt for dem, der lever alene eller savner børn eller andre nære relationer. Når jeg hører den formulering, kan jeg høre, at jeg også er tænkt med, fortæller Trine.
Desuden betyder det meget for mig, når en forkynder refererer til andre eksempler end ”det minder om, da jeg mødte min…” eller ”når man får børn, oplever man…” Når der bruges referencer, jeg kan identificere mig med, føler jeg mig inkluderet.

At få lov at betyde noget for andres børn

- Det kan til tider opleves som en stor sorg, at jeg ikke har fået min egen familie – og at jeg ikke ved, om det kommer til at ske. Derfor betyder det rigtig meget for mig, at jeg må komme og besøge mine venner og familie, som har børn.

Det kan være meget rart at møde ligestillede og blive bekræftet i, at man sagtens kan være 35, single og helt normal.

Når jeg bliver inviteret til en kop kaffe eller til aftensmad, oplever jeg, at der er plads til mig. Jeg bliver nogle gange træt af kun at gøre ting for mig selv. Så jeg bliver glad, når jeg kan få lov til at hjælpe med noget praktisk, når jeg er på besøg. Jeg har jo også et omsorgsgen, selvom jeg ikke har børn at vise omsorg. Det at kunne hjælpe og at være noget for andre, det betyder meget for mig, fortæller Trine, som også har været glad for at få lov at stå fadder og på den måde fået en tilknytning og få lov til at betyde noget for andre menneskers børn.

Plads til os alle sammen

- For mig er det en fordel, at vi i vores kirke har mange andre arrangementer end gudstjenester.
Her er der forskellige emner, som bliver behandlet, også nogle gange emner, som passer til mit behov som single. Her føler jeg, at der er plads til os alle sammen.
- I de mindre fællesskaber, jeg kommer i ud fra kirken, mødes jeg oftest med andre, der heller ikke har børn. Det kan være meget rart at møde ligestillede og blive bekræftet i, at man sagtens kan være 35, single og helt normal.
Her har jeg fundet nogen at spejle mig i.

Godt at kende hinandens udfordringer

- Jeg var for et par år siden til et seminar om singlelivet på en bibelcamping, hvor oplægsholderen var ærgerlig over, at der ikke var flere i parforhold, der havde valgt det seminar, for hun syntes, det var vigtigt, at vi som levede alene måtte kende til glæderne og udfordringerne ved at være to, lige så vel som de som lever i parforhold må kende til glæder og udfordringer ved at leve alene. For så kommer vi ikke så nemt til at idyllisere hinandens livsvilkår. Så kan man bedre være der, hvor man er, og nyde de muligheder man har i det liv, man nu har fået. Det var rigtig godt at høre.

- Jeg havde aldrig tænkt, at der var nogen, der kunne idyllisere livet som alene. Efter det seminar følte jeg mig mere ligeværdig med dem, som er i parforhold.


Kategori: Barnløshed
Tags: Barnløshed, Ensomhed, Singleliv, Sorg,
EmailFacebookGoogleLinkedInTwitterPrint
© 2019 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger