I medgang og modgang

Af Erik Baun, 23. april 2019
EmailFacebookGoogleLinkedInTwitterPrint
 
Seksuelle overgreb kan forebygges

Annette Bech VadSeksuelle krænkelser og overgreb sker desværre med jævne mellemrum, og det er lige skræmmende og overrumplende hver gang.
Vi rystes af sager fra Tømmerup og Byens Kirke i Silkeborg. Samtidig ved vi, at tabu, skam og fortielser dækker over tragiske sager, der aldrig ser dagens lys, og hvor mennesker går i ensomhed og dyb smerte.

Med behandlingen af dette tema har Agape et stærkt ønske om at yde hjælp og inspiration til at forebygge seksuelle overgreb.

Læs hele introduktionen til dette tema ved landsleder Annette Bech Vad
Illustration

“Jeg var vred på min svigerfar, fordi han havde ødelagt så meget for min kone.”
Sådan skriver Erik Baun, som er gift med Astrid, som har været udsat for seksuelle overgreb af sin far, da hun var teenager.


”Tiden læger alle sår”, lyder en talemåde. Jeg kan ikke uden forbehold tilslutte mig talemåden.
Tiden læger mange sår, og det er en proces, der tager tid – både fysisk og psykisk. Enkelte sår efterlader ar, som i særlige og uventede situationer kan være ømme.

Jeg har valgt at skrive om nogle områder af vores ægteskabelige liv, som jeg tror, at andre incestramte og deres pårørende desværre kan nikke genkendende til.

Problemer med fysisk kontakt

Seksualitet var i lang tid et tabu-område. Vi rørte ikke ved hinanden. – Jeg havde lyst, men var også bange for at komme til at træde ind over nogle grænser, som tidligere var blevet så brutalt overskredet af en anden.

Det siger sig selv, at vi i mange måneder ikke havde noget som helst sex-liv, og jeg var så småt ved at overbevise mig selv om, at det bare måtte være sådan. – Samtidig var jeg vred på min svigerfar, fordi han havde ødelagt så meget for min kone, og fordi hans indflydelse på vores liv åbenbart ingen ende ville tage.

Min kones terapeut tog emnet sex-liv op i en samtale med min kone på et tidspunkt, og vi fik også nogle råd til, hvordan vi måske kunne komme lidt igang med det igen. – Det kom vi efter nogle tøvende tilløb, og det blev efterhånden godt igen at være sammen også på den måde. Men frygten hos mig for at gøre eller sige noget forkert lurede i flere år ved sengekanten.

Projektioner

I perioder både før afsløringen og måske især efter - har jeg været udsat for projektioner fra min kone. De er hver gang kommet fuldkommen uanmeldt.
Vi har talt om dem og begge lidt under dem: Min kone, fordi hun godt vidste, at det ikke var fair overfor mig. For jeg blev, fordi jeg er mand, skydeskive for alt det, som den første mand i min kones liv – hendes far, så skammeligt havde misbrugt og i nogen grad ødelagt.

Jeg måtte stå model til noget, som jeg intet som helst havde med at gøre. – Jeg blev skydeskive, fordi jeg er mand, og fordi jeg er præst og fungerer som sådan en gang imellem.

Det blev tydeligt især ved én gudstjeneste, hvor min kone forlod kirken under gudstjenesten.
Da jeg bagefter fandt min kone udenfor kirken, bad hun mig meget bestemt om at tage præstekjolen af og gemme den.
- Hun fortalte mig senere, at hun i mig havde “set” sin far og i den forbindelse blev grebet af en voldsom angst.

Noget for noget

I en længere periode udtrykte min kone stærk uvilje mod at modtage gaver til fødselsdage og jul. Også en buket blomster i ny og næ blev afslået. Der blev i den tid sagt mange hårde og anklagende og for mig sårende ord.

Vi stoppede med gaver. Brugte en nødløgn overfor børnene til jul og fødselsdage om, at ”mor og far jo ikke manglede noget, og at vi hellere ville bruge pengene på noget andet.”

Vi blev klar over, at der hos min kone var en dyb angst for, hvad jeg ville kræve til gengæld, som modydelse for gaven eller blomsten.

Det med gaverne eller rettere sagt ikke-gaver stod på en længere årrække, og så fik vi langsomt begyndt med det igen.

Vi har talt om, hvorfor det er svært for mig at have et afslappet forhold til det. – De hårde ord dengang blev mejslet ind og efterlod sig dybe spor.

Et godt liv med hinanden

Flere ar er ikke ømme mere. Tiden har gjort sin gode gerning. Og vi lever et godt liv med hinanden.

Den 24. juni 1972 skulle jeg ved vort bryllup svare på spørgsmålet: ”Vil du elske og ære hende og leve med hende i både medgang og modgang”, og det sagde jeg ja til.

Jeg har villet min kone og har elsket hende, siden jeg blev forelsket i hende og gift med hende. Vi har haft nogen modgang og megen medgang.

--

Artiklen er skrevet på baggrund af et oplæg i KRIS.
Se mere på www.kris-dk.dk



Kategori: Seksuelle overgreb

Relaterede emner:
SeksualitetÆgteskab
EmailFacebookGoogleLinkedInTwitterPrint
© 2019 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger