Foredrag ved Annette Bech Vad

Landsleder Annette Bech Vad holder foredrag om følgende emner:

Troens betydning i mødet med kriser
Har du været i en krise eller noget der var rigtig svært, oplevede du måske ikke den trøst og hjælp i troen, som du havde forventet og hørt andre tale om.
I så fald er du langt fra den eneste.

Når vi oplever kriser og svære ting i livet, påvirkes vi som hele mennesker, og det gælder også troslivet. For mange er troen en ressource i mødet med kriser, men Agapes pilotprojekt tyder på, at ca. 50% oplever troen som en udfordring i mødet med kriser.

Hvordan rummer vi i vores fællesskaber mennesker, der oven i krisen også har en troskrise?  I foredraget om troens betydning i mødet med kriser berører vi, hvordan vi i vores fællesskaber kan give plads for negative troserfaringer og pege på flere måder at udleve troen på.
   
Jeg inddrager Agapes erfaringer fra spændingsfeltet mellem tro og psykologi. Derudover trækker jeg på min pastoralkliniske sjælesorgsuddannelse fra Modum Bad og MF i Norge.


Målgruppe: sjælesørgere, ledere og kristne fællesskaber

Den usunde skam
I et præstationssamfund kan vi opleve, at vi er mislykkede, hvis vi ikke er perfekte eller unikke nok. Vi kan opleve et pres og forventninger, som dikterer, hvem vi skal være både som enkeltpersoner, familier og venner. Nogle gange kan der være tale om skam som hæmmer os i vores relation og i vores livsudfoldelse.

Skam i sig selv er ikke farlig, den er uundgåelig, fællesmenneskelig. Og vi har alle mærket den - både den sunde skam og den usunde skam. 

Den usunde skam stjæler livets sundhed. Den trives og fastholdes i hemmeligholdelse, stilhed og selvfordømmelse. Vi kommer ind på forskellige strategier for håndtering af skam. Der findes ikke noget quickfix, alligevel er der veje ud af skam, så man kan genvinde retten til at være et ganske almindeligt menneske, skabt, villet og elsket af Gud. Vi kommer ind på, hvordan Jesus mødte mennesker med et barmhjertigt blik.

Jeg inddrager Agapes erfaringer fra spændingsfeltet mellem tro og psykologi. Derudover trækker jeg på min pastoralkliniske sjælesorgsuddannelse fra Modum Bad og MF i Norge.

Målgruppe: sjælesørgere, ledere og kristne fællesskaber

Det rummelige fællesskab

Hvordan rumme hinanden, når vi er forskellige i holdning og handling. Hvordan kan vi i vore kristne fællesskaber være både tydelige og rummelige over for hinanden? Der findes ikke et svar på dette svære spørgsmål, men vi vil tage forskellige vinkler op, som kan hjælpe os til at have mod til at være mere rummelige i fællesskabet. 
Målgruppe: kristne fællesskaber.
 
Når min næste oplever, Gud vende det døve øre til. (Når Gud vender det døve øre til)
undersøgelser tyder på, at nogle mennesker, der er i krise, oplever troen som en udfordring frem for en hjælp. Mennesker kan opleve Guds fravær, hvor der var allermest brug for ham.
- Hvordan være nærværende medmenneske, når jeg står ved siden af et menneske, der oplever Guds fravær?
Målgruppe: Kristne fællesskaber, menigheder og sjælesørgere.
 
Prioriteringer i hverdagen
Prioriteringer i hverdagen er en livslang proces. Familie, arbejde, ægteskab, menighedsliv, hvordan nå det hele? Fokus på hvordan vi prioriterer det vigtigste og får sorteret noget af det vigtige fra, som vi også gerne vil. Vi kommer ind på vinkler, der kan være med til at bevidstgøre os om, hvad der er i spil, når vi skal prioritere mellem mange vigtige områder i vores liv. At sige ja til noget betyder, at vi fravælger noget andet. 
Målgruppe: Aktive mennesker i kristne fællesskaber.
Læs evt. kronikken "Det vigtigste haster sjældent" af Annette Bech Vad.
 
Selvmordstanker og selvmord
Hvad gør jeg, når jeg taler med mennesker, som antyder eller direkte udtrykker tanker om at tage livet af sig.
Hvordan spotter jeg hvem, der har selvmordstanker, og hvordan skal jeg handle i samtalen og efterfølgende, når jeg får kendskab til konkrete selvmordsplaner?
Målgruppe: Frivillige, ledere af sjælesorgsteams, sjælesørgere.
Læs evt. artiklerne "Selvmord kan forebygges" og "Hjælp til unge, som har forsøgt at begå selvmord" af Annette Bech Vad.
 
Lev et diakonalt liv med et sundt fokus! (Vigtige forudsætninger for at leve et diakonalt liv)
Ofte tror vi, at for at leve et diakonalt liv, skal vi give langt mere, end det vi har mulighed for, før det er godt nok. Hvordan kan jeg hjælpe andre og samtidig have et sundt fokus, så jeg hverken giver mere, end der er muligt eller giver mindre, end jeg skal?
Målgruppe: Kristne fællesskaber og menigheder, frivillige, ledere.
 
Kriseberedskab - en vigtig del af hverdagsdiakonien
Med udgangspunkt i jeres virkelighed og behov kommer vi ind på vigtige områder inden for kriseberedskab. Se evt. Agapes pjece "Inspiration til kriseberedskab".
Vi kommer ind på organisering, tavshedspligt, selvmord, psykisk sygdom, akutte hændelser
Målgruppe: Kristne fællesskaber og menigheder, menighedsråd, ledere og præster.

Ovenlys på mørke dage
Guds omsorg for mig - også på dage hvor jeg oplever mørke. Guds omsorg kommer af og til gennem måder vi ikke lige havde forventet, f.eks. gennem et nærværende menneske.
Målgruppe: Kristne fællesskaber

Den coachende samtale
Oplever du, nogle samtaler kører i ring og har en oplevelse af, at det ikke rigtig flytter noget, selvom den du taler med så inderligt ønsker en forandring? Du gør alt, hvad du kan, for at hjælpe vedkommende videre men forgæves.
Vi sætter fokus på redskaber, som kan hjælpe dig til at være mere fremtidsorienteret i samtaler, og som i nogle tilfælde kan hjælpe mennesker til en større bevidsthed, ansvarlighed og forpligtelse.
Der præsenteres enkle modeller og redskaber, som du kan have i din værktøjskasse.
Målgruppe: Frivillige ledere, sjælesørgere.
 

Øvrige:

Kommunikation og konfliktløsning

Grundlæggende opmærksomhedspunkter og redskaber
Målgruppe: Mennesker som ikke føler sig som den del af det veletablerede samfund
 
Ensomhed
Mange mennesker føler sig ensomme. Undersøgelser viser, at næsten fem procent af Danmarks befolkning over 16 år føler sig ensom.
Vi kommer i dette foredrag ind på årsager til ensomhed og sætter ord på ensomheden, vi som mennesker kan opleve mere eller mindre invaderende i vores liv. Vi kommer ind på forskellige gode råd til, hvordan ensomheden kan brydes. Der er nemlig en vej ud af ensomheden for langt de fleste mennesker.
Målgruppe: mennesker som ikke føler sig som en del af det veletablerede samfund.


Pris: Ring eller mail og forhør dig yderligere om indhold og pris. 

Kontakt Annette
Tlf.: 8680 6022

E-mail: annette@agape.dk

Linkedin-profil

Læs evt. mere om Annettes erfaring her...

EmailFacebookGoogleLinkedInTwitterPrint
»Adventsretræte
 
06-12-2019 - 08-12-2019Retræte
 
Ådalen Retrætecenter, Randers
»Afskedsreception
 
18-12-2019Intern
 
Agapehuset
»Konference: Forebyg seksuelle overgreb i kirkelige miljøer
 
21-01-2020Konference
 
Brogaarden, Middelfart
»Foredrag ved Elli Kappelgaard
 
23-01-2020Foredrag
 
Familieudvalget i Vorgod-Barde IM
»Foredrag ved Annette Bech Vad
 
05-02-2020Foredrag
 
Kronen, Grindsted
»Foredrag ved Annette Bech Vad
 
17-02-2020Foredrag
 
Alderslyst i Silkeborg
»Foredrag ved Elli Kappelgaard
 
25-02-2020Foredrag
 
Møborg Missionshus
»Retræte i fastetiden
 
13-03-2020 - 15-03-2020Retræte
 
Sct. Birgitta Kloster, Maribo
© 2019 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger