Vælg langsomheden og stilheden

1. november 2017
EmailFacebookGoogleLinkedInTwitterPrint
 
Illustration
At tage på retræte er ikke en flugt fra virkeligheden, men en mulighed for at møde virkeligheden - Guds virkelighed.

Mange af os er ikke vant til det langsomme og meditative. Vi er ikke vant til at trække os tilbage med det eneste formål at blive stille for Gud. Mange af os er altid på, altid i bevægelse.

Vi tænker ofte, at vores tid er noget helt specielt, og at Jesus intet kendte til de udfordringer, vi særligt møder i dag. Men her tager vi fejl. Jesus ved alt om vores situation. Han oplevede selv stress og travlhed, og når han oplevede det, trak han sig tilbage til et stille sted, hvor han kunne hvile hos sin far og få ny energi og ny inspiration.

Derfor ønskede han det samme for sine disciple. Til disciplene sagde Jesus: "Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt" (Mark 6,31). Baggrunden for invitationen var ret enkel. Disciplene havde haft frygteligt travlt med at undervise og forkynde. Ja, der var så mange mennesker omkring dem, at de ganske enkelt ikke havde tid til en ordentlig frokostpause. Jesus ønskede derfor, at de skulle trække sig tilbage til et stille sted, hvor de kunne hvile og være sammen med ham. Han ønsker det samme for dig og mig!

Vis mig din vej
Skal vi få et sandt billede af os selv og af Gud, må vi vove at træde ind i stilhedens og langsomhedens rum - rummet, hvor de store ting sker. Vi må søge ind i rummet, hvor Jesus ved Helligånden åbner ordet for os og gør hans navn nyt, stort og uundværligt for os. Men det kommer ikke af sig selv. Vi må vælge det og samtidig bede med kong David: "Vis mig dine veje, Herre, lær mig dine stier." Eller som mange kristne har bedt før os i den kendte pilgrimsbøn af Den Hellige Birgitta: "Herre, vis mig din vej, og giv mig mod til at gå den."

Gennem retræten skabes der rum for et særligt møde med Gud, sådan som Jesus også skabte et stilhedens rum til sine disciple. Lad os gøre som vores Herre. Lad os trække os tilbage - for det er jo det, retræte betyder - tilbagetrækning. I retræten kan vi få ro til at tale med Gud, og han med os.

Alle kan være med
Jeg var selv sidste år i november på retræte med Foreningen Agape og Bibellæser-Ringen. Og det blev en fantastisk oplevelse med tidebønner, nadverfejring, bibelrefleksioner, vandreture i skoven og mulighed for forbøn. Min alene-tid på værelset brugte jeg udelukkende til bøn og meditation over de tekster, vi havde mødt i fællessamlingerne. Og da det var en adventsretræte, kom netop adventsteksterne til at fylde rigtig meget i mit sind.

Jeg tror ikke, at man skal være særligt skruet sammen for at tage på retræte. Det kan alle have glæde af! Men som mennesker er vi meget forskellige. Derfor handler det om, at vi hver især finder vores særlige måde at være på retræte; at vi finder en form og et indhold, som passer til vores personlighed. Det er der i høj grad mulighed for. Ud over fællessamlingerne kan man selv disponere over sin tid og finde en form, som passer til en.

Når vores troserfaring og vores livshistorier blandes med bibellæsning, bøn, meditation og lovprisning, kan vi på forunderlig vis få et møde med Gud - et møde, hvor vi tilbeder og takker ham for både livets gave og for frelsens gave. Et møde, hvor vores hjerter igen kommer til at brænde. En kontakt med vores Herre og Mester, hvor han igen skaber længslen og glæden efter at være i hans nærhed og på hans vej. Derfor er retræten ikke en flugt fra virkeligheden, men en mulighed for at møde virkeligheden - Guds virkelighed. Den virkelighed, Gud har skabt os til at leve i.

Johan Schmidt Larsen bor i Fredericia og er redaktør af FilmogTro.dk.

» RetræteAdventsretræte
08-12-2017 - 10-12-2017
Ådalen Retrætecenter ved Randers

EmailFacebookGoogleLinkedInTwitterPrint
»Personlig udvikling
 
11-01-2019 - 24-05-2019Kursus
 
Agapehuset, Silkeborg
»Foredrag ved Annette Bech Vad
 
16-01-2019Foredrag
 
Bredal IM
»Fyraftensmøde: Skam og selvkritik
 
16-01-2019Kursus
 
IM Missionshus, Videbæk
»Foredrag ved Ole Rabjerg
 
18-01-2019Foredrag
 
Kjelsølejren
»Foredrag ved Annette Bech Vad
 
24-01-2019Foredrag
 
Gjern IM
»Foredrag ved Ole Rabjerg
 
26-01-2019Foredrag
 
KFUM & K, Nr. Nissum
»Foredrag ved Ole Rabjerg
 
31-01-2019Foredrag
 
Vorgod IM
»Foredrag ved Ole Rabjerg
 
04-02-2019Mød Agape
 
Aulum M&K
© 2018 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger